Pædagogiske hjemmesider og blogge

Pædagogiske hjemmesider/blogge 

2014

Hvilke it-systemer skal vi vælge til skolen?

Det er et populært tema blandt lærere, pædagogiske it-konsulenter og ledelsesteams landet over. Udvælgelsen af det rigtige system aktiverer et helt markedsføringscirkus, der køres med sikker hånd fra de mange leverandører af it-materiel og it-systemer til landets uddannelsesinstitutioner. De er i stand til at skabe behov og sælger ofte nogle meget omfattende it-løsninger. Udgangspunktet for tilbudene er ofte nogle hypede systemer fx Moodle, Google Education, It´s Learning, Fronter m.fl., hvor de ulemper, der er ved systemerne for brugerne ikke fremhæves. Der findes ikke perfekte it-systemer til at understøtte undervisningen med, ihvertfald ikke i mit fagområde.

Det samme gælder faktisk forlagene, som ikke tør satse på lidt større platforme til i-bøger i dansk som andetsprog. Resultatet er nogle materialer, som er forholdsvis begrænsede i funktionalitet sammenlignet med i-bøger fra fx gymnasieområdet.

Faktum er at brug af it, ligesom alle mulige andre kulturredskaber forudsætter en kritisk tilgang og udviklingen af en fagrelevant didaktik, et område langt d fleste uddannelsesinstitutioner i Danmark har forsømt og fortsat negliserer. De kommende år med overflod af it og en masse centralt udstukne digitaliseringskrav vil vise om uddannelsesområdet kan mande sig op til opgaven at gøre didaktik og dannelse til kernekompetencer hos undervisere og pædagogiske ledere.

Jeg skrev i foråret 2013 en artikel til Undervisningsministeriet, Danskuddannelsesenhedens tidsskrift Det flyvende Tæppe, hvor jeg argumenterer for at sprogcentrene i højere grad burde bruge ressourcer på lærernes efteruddannelse og skrue ned for de altomfattende systemløsninger. Se: Det flyvende tæppe. Læs mere her s.14-19 “Hvad med didaktikken i det digitale Sprogcenter?”

Så hvorfor ikke prøve noget andet?

Brug noget it som er let tilgængeligt og let at lære og som bruges privat, her tænkes på en almindelig hjemmeside med en blog. Udfordringen i, at tage det i brug er, at få nogle lærere til at engagere sig og bruge tid på det tekniske altså sitets back end og lære editorens funktioner at kende. Det pædagogiske følger hurtigt med i praksis, er min erfaring.

Under et besøg på Rosendale Primary School ved London sidste år så jeg en skole uden et egentligt LMS/intranet, kun med læreroprettede blogge for hver klasse som kommunikation og dokumentationsredskab. Det er da samtidrelevant it-anvendelse. Deres slogan var: “Er en blyant hurtigere at bruge, bruger vi den”. Det slogan med den praksis, der fulgte med skal ses indlejret i et lærerkollegie, som faktisk behersker samtidsrelevant it fx at oprette og vedligeholde blogge. Friheden til at vælge og kvalificeret vælge de rigtige it-redskaber skal ses med dette udgangspunkt. Det er jo lidt et drømmescenarie for en pædagogisk (it-) konsulent. 🙂

studvær 2

Bloggere i Studieværkstedet på Københavns Sprogcenter.

Vi lavede et site med 2 funktioner:

1. Det skulle fungere som tekstproduktionsværktøj med et autentisk input

2. Det skulle fungere som podcastarkiv for romanreferater produceret af kursister med en tilknyttet blog, hvor andre kursister kunne kommentere på romanreferaterne og erfaringer fra brug af dem til prøverne. (Romanerne var pensum til de interne prøver)

Sammen med 2 lærere fra skolens ene studieværksted lavede jeg sitet Studievaerkstedet.dk. Til den ene “Kanal” Nyhedsrummet lavede vi en aftale med DR Ligetil, om at måtte copy-paste deres nyheder en gang om ugen, mod at de til gengæld måtte hente kursisternes indlæg, hvor de kommenterede og diskuterede nyhederne fra Ligetil.

studieværkstedet 1

Det pædagogiske design bag ideen er, at få aktuelle nyheder ind som et undervisningsmateriale, skabe refleksion over tematikker og perspektiver samt støtte en produktion af indlæg, hvor der kommenteres på dansk i bloggen. Bloggen (WordPress) inviterer via indlæggene til dialog med andre kursister. Det hele kan foregå i skolen, på rejse med mobilen i bussen eller toget og hjemmefra. Et fuldt mobilt site med debat om nyheder.

blogposts Studieværkstedet

Den anden “Kanal” til deling af romanreferater er stadig under opbygning. Hele sitet er endnu beskyttet af kodeord men vi regner med at lukke det op her i efteråret for al trafik.

En anden pædagogisk hjemmeside under udarbejdelse med 2 andre lærere er Frivillig på dansk, som er under opbygning men skal lanceres til november. Sitet fungerer efter samme pædagogiske princip som den foregående. Lærerne arbejder med back end og producerer og vedligeholder indhold.

frivilligpådansk

Hvorfor bruge ressourcer på denne type sites?

Det korte svar er give empowerment til lærerne og ledelse og læreres fokus, energi og ressourcer mod en samtidsrelevant didaktik. At give lærerne et værktøj og erfaring med at lave et website og administrere blogformatet, således at de selv kan skabe digitale miljøer og udvikle indhold, metode og didaktik.

Så vidt så godt. Efter årsskiftet laver vi en summativ og en formativ evaluering af brug af site og blogs.

Ideen er at udvide sortimentet i takt med at vi gør os erfaringer og lærerne bliver mere sikre i at håndtere teknologien.

Se også Praksis 3 om Webradio som værktøj

2 kommentarer til “Pædagogiske hjemmesider og blogge

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.