Bloggen som refleksionsværktøj for praksis, opsamling

Bloggen som refleksionsværktøj

Det har været grænseoverskridende, frisættende og sjovt at komme i gang med en personlig blog, meget til forskel fra blogge med andre formål, jeg har lavet som en del af i mit arbejde.

Jeg mener helt klart at bloggen som værktøj til refleksion over praksis, og også som et lidt mere uformelt ”mødested” til ideudvikling og deling mellem lærerkolleger, har et stort potentiale. Jeg valgte at dele mine post i 3 kategorier for at gøre indlæggene temaorienterede og lettere søgbare for læserne:

Praksisbeskrivelser, beskrivelser af igangværende arbejde på mit arbejde

Eftertanker over temaer jeg mødte på de andres blogge eller temaer jeg stødte på i hverdagen: Her forsøgte jeg med udgangspunkt i et materiale fx youtubeklip at remediere eller didaktisere på temaet

Designovervejelser, hvor jeg kiggede på bloggen som æstetisk og funktionelt produkt

Det at arbejde med en personlig digital tilstedeværelse, både i form af design og indhold, hvor alt filtreres gennem det personlige temperament, værdier og forestillinger, er en æstetisk læreproces af et overraskende format. Jeg har oplevet en for mig overraskende ændring af diskursen i forhold til moodlediskursen i og med at det samlede udtryk bliver mere personligt. Der indlejres mange medbetydninger, eller det læses sådan af mig, når der vælges en særlig sproglig stil, vælges et designudtryk og der skrues på mixet mellem det fagligt fremstillende og det personligt reflekterende i indlæggene. Det er lettere at forbinde sig til forfatterne bag bloggene, oplever jeg. Det er muligvis en forestilling, jeg selv læser ind i min dialog med de andres blogge og indlæg men det opleves overbevisende og de medbetydninger man selv lægger i dialogen og hensigterne bag gør at man er aktiv medfortolker.

Jeg synes også at bloggen som et samlet udtryk er en ”tekst”[1]( jf. Jury M. Lotman (Dysthe 1997:77)) i sig selv af tegn og et æstetisk produkt, når den designes og manipuleres.

Det jeg før så som ”selvpromovering” i blogge, tænker jeg nu lidt anderledes om. Det er selvfølgelig let at skabe ”den fede digitale identiet” men det tjener det formål, at skabe mulighed for en hurtigere identifikation med læseren/læsergruppen. (Det at jeg nu skal forholde mig til endnu en digital identitet ”Claes fra bloggen” fejer jeg indtil videre elegant ind under gulvtæppet.)

Remediering

Det er muligt let at afprøve at remediere ting fundet på nettet til et indlæg. Jeg forsøgte mig med et youtubeklip af Kevin Kelly link til mit post her. Det kræver øvelse at dekonstruere et indhold og måske sætte det ind i en lidt andet kontekst uden at stå tilbage med en fornemmelse af at have ændret på nogle grundlæggende præmisser og måske ikke have været tro mod det oprindelige materiale. Det kræver lidt øvelse og hvornår er en remediering indenfor tolerancen? På den anden side kan man hævde, at det er et helt nyt ”produkt” jeg har skabt. Det må undersøges nærmere med bloggen og noget teori i fremtiden.

Group cognition 

Jeg ved ikke om Gerry Stahls[2] ideer om ”Group Cognition” fx i beskrivelsen af videnskonstruktion i en individuel og gruppelæringskontekst (G. Stahl p. 264) helt kan holde i en blogkontekst. Der er mange frie variabler, da bloggen jo ikke er ramme om et formaliseret gruppearbejde men den kan være det. Citat G. Stahl: ”The trajectory of an individual´s contributions can be seen as a personal narrative within the history of the group interaction.”

Der er dog for mig ingen tvivl om, at man kan finde en fælles forståelse via dialog gennem bloggen.

Broadcastnaturen i bloggen er et udtryk jeg fandt i ”Why we blog”[3]. Hermed tænkes på ”svar kun, hvis du vil” forholdet mellem forfatteren og læseren (Nardi 2004:43). Selv om artiklen er fra 2004 har den stadig meget godt at byde på og den gav mig en grundlæggende indsigt i mulighederne for med blogging, at lave communities omkring det udbud af emner som forfatter og læser deler interesse for.

 Dialogen

Har det godt, når man ikke skriver for afsluttede og teoretiske indlæg. Det skulle jeg øve lidt. Der skal helst være nogle åbninger i indlæggene og dermed nogle indirekte invitationer til at skrive med. Blogsproget har sine egne diskursmarkører og turtagningsmarkører, som man leder efter, som læser af andre blogge, altså et sted i indlæggene, hvor det er muligt at tage tråden op fra. Derfor vil jeg øve mig i at skrive lidt mindre kompakt. Længere indlæg kræver mere af læseren og kortere indlæg ændrer lettere sproglig stil og giver mulighed for verbalisering og dialog i langt større omfang. Særligt synes jeg, at det er lettere at bruge ”gearchangemekanismen” i bloggen set i forhold til moodleforum, som beskrevet teoretisk af Elsebeth K. Sorensen. Det skyldes måske, at det er lettere at variere diskursen og indlægge medbetydninger i teksten i bloggens mere personlige udtryk.

Det metakommunikerende element

Bloggens log af begivenheder, den kronologi hvorefter design og post oprettes, kronologien i indlæg fortæller noget centralt om, hvordan viden forhandles og kommunikeres. Det er lærerigt at se. (Nardi 2004) begrebet Belog=blogging is logging our being er måske et bedre begreb, der dækker muligheden for at kigge på processer i bloggen over tid.

Et konkret eksempel fra en tidligere proces/evalueringsblog jeg lavede i 2013, hvor 4 lærere, en it-supporter og jeg skulle teste Citrix fjernskrivebord, inden det blev introduceret på skolen. Bloggen loggede testlærerens spørgsmål og mine svar og viser processen og lærernes læring i testforløbet. Det gjorde det let at se progressionen i tilegnelsen af færdigheder og på baggrund af loggen designe et kursusforløb og support til hele lærergruppen.

Læsergruppen

Der er følgere på mange niveauer. 2 af disse niveauer er 1. dem der lurker og 2. dem der kommenterer.

Det er vigtigt at give sig til kende som læser og anerkende de mange gode indlæg. Det var der slet ikke tid nok til! Relationen til læserne bliver hurtigt meget værdifuld og der skal tænkes i udbytteforholdet, hvordan er det muligt at gøre sine læsere tilfredse. Skal man overhovedet tænke på det?

Ønsket om et lille men aktivt ”community” omkring bloggen er vel legitimt nok i sig selv. Det at kende sine læsere er interessant og det var gjort lidt lettere ved at vi skulle følge og linke til hinandens blogge.

Opsamling 

Bloggen har for mig fungeret som æstetisk læreproces og som træning i refleksions, relations og meningskompetenceudvikling. Det er meget i tråd med Qvortup definerer som mål uddannelsessystemet skal uddanne til: ” Mit forslag er, at man ud fra beskrivelsen af samfundet som hyperkomplekst kan inddele begrebet kompetence i tre typer: refleksionskompetence, relationskompetence og meningskompetence”[4]

Egentlig kan man vel også tale om en didaktisk proces, når der brygges på indlæg og tænkes på virkemidler og målgruppe. På alle måder er bloggen interessant for lærergerningen.

Det er et fantastisk materiale der produceres og det er fantastisk rart at se et fællesskab ”community” af kolleger i den pædagogiske it-branche, hvor man ofte er alene med de perspektiver og opgaver der skal håndteres.

[1] Dysthe O.: (1997) Det flerstemmige klasserum. Klim

[2] Stahl, G. (2006). Group Cognition  Computer Support for Building Collaborative Knowledge Acting with Technology Series MIT Press. Link 14.10.2014 http://gerrystahl.net/mit/stahl%20group%20cognition.pdf

[3] Nardi B. A. (2004) Why we blog Communications of the ACM vol. 47 No.12

[4] Link til Qvortrup L- (2002) Det lærende samfund-læring, kompetence, uddannelse og IT i det hyperkomplekse samfund UVM (p.13) link: http://pub.uvm.dk/2002/uddannelse/1.html

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.