IKT og flersproglighed i Norden konference

Webtransmitteret konference om IKT og flersproglighed i Norden

2014

(Videolinks er desværre inaktive på Høgskolens hjemmeside)

Netværket for Flersproglighed i Norden (FLIN) faciliterede en webbroadcastet Nordisk konference om IKT og flersproglighed i Norden i Oslo 20-21 oktober 2014. Konferencen fandt sted på Høgskolen i Oslo og Akershus, Norge

Se oplæggene her

Mit oplæg på konferencen var med temaet: Hvordan kan man skabe innovativ pædagogik med digitale ressourcer? 

Se oplægget her fra 12:30 frem

Oplæggets overordnede tema er redidaktisering med ikt.

I mit oplæg kobler jeg praksisrefleksioner over processerne og produkterne fra 3 gennemførte pædagogiske forsøg mod teori om:

1. lærernes udviklingsarbejde som innovativ proces med reference til Otto Scharmers U-teori og Lottes Darsøs beskrivelse af innovativ pædagogik

2. didaktisk og pædagogiske metode med udgangspunkt i bl.a. Olga Dysthes social-interaktive og dialogiske læringsmodel

Se min prezi her

Læs om forsøgene Mere sprog med multimodale produktioner? og Pædagogiske hjemmesider og blogge 

Konferencen transmitteres via HIOA-tv (Høgskolen i Oslo og Akershus). Her finder du mere  information om oplæggene: Oplægsholdere og temaer

Konferencens formål:
Fokus på udvikling af kvalitet og innovation af sprogudvikling og læring rettet mod flersproglige børn, elever, voksne i Norden (med et majoritetssprog som andetsprog)
Fremme brug af IKT som ressource til at styrke interessen for de nordiske sprog som andetsprog
Facilitere møder og udveksling mellem faggrupper og forskellige sektorer

Konferencens indhold:
Konferencens behandler via de mange oplæg og parallelseminarer de muligheder som digitale medier tilbyder i arbejdet med flersproglige elevers sprog- og kundskabsudvikling. Se programmet her: Streaming av konferansen IKT og flerspråklighet i Norden 20. og 21. oktober 2014

Se Olaf Husby fra NTNU og Peppi Taalas fra Universitetet i Javäskyla her:

Afspil video

Temaer:

Hvad findes der af værktøjer og praksisser i dag?
Hvordan benyttes de digitale verktøjer i dag?
Hvordan skabes innovative redskaber og processer?
Hvordan skabes innovativ pædagogik ved hjælp af digitale ressourcer?
Hvordan kan man benytte IKT i sprogundervisningen?
Nye behov – pædagogik og læremiddelsudviklere mødes
Forskning og evaluering af IKT-ressourser i sprogundervisningen
Hvilke digitale kompetencer behøves i arbejdslivet?
Hvordan introduceres skolewebben for foreldrene?

Podcast som elevproduktion og læringsressource i voksenuddannelse

 

Podcastkanaler som skoleforankret webradio,- lad alle komme til!

2014

En webradio er en platform i form af en hjemmeside eller blog til at dele filer over nettet. Det kan være podcast (Personal on Demand Casting), altså lydfiler, lydfiler med en billedside eller videofiler. De enkelte filer præsenteres på hjemmesiden eller bloggen og kan afspilles direkte herfra eller deles via itunes eller RSSfeeds, afhængigt af hvad det underliggende system understøtter.

Ideerne til en bedre udnyttelse af web 2.0 og på sigt web 3.0 ressourcerne, fik jeg for et par år siden, da jeg læste Skole 2.0 første gang. Selvom bogen primært handler om folkeskoleområdet gav den ideer til en anderledes praksis i sprogcentret.

Der findes utallige eksempler på nettet. Jeg har skelet til bl.a. disse 2:

Den2radio. Den2radio er temaopbygget som traditionel webradio med sider med introduktioner til de forskellige temaer og en tilknyttet html 5 lydafspiller. Opbygningen i de forskellige temaer med tilknyttede redaktioner og arkiver har inspireret til de forskellige kanaler i mit udkast til en webradio.

den2radio

For inspiration til opbygningen af et relevant indhold for sprogundervisningen, har jeg bl.a. kigget på det engelske Grammargirl, Quick and Dirty Tips:

grammargirl

Webradioen, er altså en podcastkanal,- et site til broadcast af materiale til sprogundervisningen. Den overordnede tanke er at skabe et autentisk indhold til træning af receptive færdigheder synkront og asynkront på dansk men i særdeleshed også at tilbyde et ægte forum, som kursisterne kan producere et “rigtigt ikke pædagogiseret” materiale til. Produktionerne skal altså stå prøven i et åbent forum, dog primært henvendt til målgrupperne kursister i sprogcentre og sproglærere. Der er mulighed for at tilknytte et element af skriftlighed via tilknytning af wordpressblogge, til de kanaler, hvor der er behov for interaktion med lytterne (læserne og seerne). Se evt. mit indlæg Praksis 2 om 2 pædagogiske hjemmesider med integrerede blogge.

Ideen er, at materialet skal kunne bruges før, under og efter undervisningen og fungere på mobile devices. Det indgår i en større satsning fra skolens side på intranetsiden i at arbejde med begrebet Learning Support System (LSS) frem for Learning Management System (LMS). Det primære forskel er at et LSS kan anvendes som blog, læremiddel og materialebank til brug i undervisningen, hvor LMS traditionelt set bruges før og efter undervisningen til kommunikation og materialedeling. Det giver nogle helt nye perspektiver i forhold til procesorienteret arbejde, produktion direkte i LSS og samarbejde mellem kursisterne. Kursisternes produktioner bliver at levende samtidsrelevant og opdateret materiale.

Webradioen omfatter følgende podcast/temakanaler:
En grammatikkanal “Sprogfrøkenen” med et ugentligt 2 minutters indlæg om dansk grammatik i et underholdende format. Inspirationen kommer direkte fra den engelske Grammar Girl.

Portrætkanalen, hvor kursister udarbejder et 5 minutters podcast-portræt af en studiekammerat. Portrættet produceres i studiet eller på ipads i imovie med en række stills til lydsiden.

København, byens liv som tema, hvor skolens podcastvalgfagshold producerer 2 minutters spots om aktuelle kulturelle tilbud eller steder at besøge i København. Produceres på ipads imovie eller mobiltelefon lydoptager.

Vis mig din arbejdsplads, hvor kursister fortæller om deres danske eller internationale arbejdsplads. Det kunne være interessant at lave det i programmet Movenote, hvor stilbilleder suppleres med en videooptagelse enten af arbejdspladsen eller af fortælleren.

Skolens liv, hvor sociale aktiviteter annonceres som podcast fx Karriereaftener, Connecting Friends m.fl.

Læreressourcer er stedet, hvor lærere i en enkel form fx med et videoklip præsenterer deres erfaringer med brug af digitale ressourcer i undervisningen eller fx key points fra kurser og uddannelse. Det kan også være interviews med fx fageksperter, der forklarer om nye metoder og teori. Ideen er at indlæggene skal inspirere til ny undervisningspraksis primært henvendt til lærere men også henvendt til kursister, der søger viden og indsigt i læringsressourcer indenfor fagene.

Det pædagogiske potentiale

Der er flere pædagogiske overvejelser, der motiverer til at prøve ideen. Muligheden for at didaktisere forløb ved at indlæg fra webradioen til flipping af dele af lektioner, altså hvor kursisterne orienterer sig i indlæg forud for klasseundervisningen.
Projektarbejde og faste workshops vi udbyder til skolens mange hold, hvor produktion til webradioen bliver en del af metoden i det didaktiske design af undervisningen.

Undervisningsmateriale to go.

Produktionsformerne, der i høj grad kan inddrage hverdagslivet og det sprog, der bruges der har et stort potentiale i forhold til at gøre undervisningen mere vedkommende. En andet forhold er mobiliteten og tilgængeligheden, hvor mobiltelefoner både bliver produktionsværktøjer on location og afspillere der anvendes til forberedelse af undervisningen.

Organiseringen af produktioner til de enkelte kanaler lægges ud til de enkelte lærerteams og de lærere, der har meldt sig som redaktører på den enkelte kanaler. Min opgave er at supportere lærere og kursister i porcessen samt at udfordre de didaktiske design lærerne kommer med.

 

Sørensen Birgitte H., Audon L.  og Levinsen K. T. (2010) Skole 2.0  Klim (p. 68-69)

Eftertanke 3

2014

Nettet og de mange devices transformerer vores kultur. Hvor er vi på vej hen med ikt? Kevin Kelley chefredaktør fra Wired sætter tendenserne i perspektiv med 6 verber, der beskriver udviklingen i 2011. 3 år der er gået kan dog mærkes men tendenserne holder så meget desto bedre!

Som pædagogisk konsulent i en voksenuddannelsesinstitution overvejer jeg indflydelsen af alle begreberne på de strategier og den hverdag vi oplever med ikt i skolen. Jeg ser tendenserne som en del af den bølge af transformationer, der snart vil gøre ekspliciteringen af it i forhold til pædagogik og didaktik overflødig på den måde vi kender det i dag. Ikten og nettet er til stede alle vegne i mennesketilværelsen og vil være integreret i alt, hvad vi gør. I en knap så fjern fremtid vil vi mærke effekten af IoT (Internet of Things) og nye kommunikationsformer fx styring af software via tale og avancerede tale til tekstprogrammer. Forskellige fremskrivninger skønner, at der vil være 20 mia. apparater på nettet allerede i 2020. Skolen har svært ved at følge med i den samtidsrelevante brug af it. Se mit andet indlæg om emnet.

Som del af en pædagogisk institution oplever jeg, at det at forholde sig til teknologiernes transformationer af undervisningskulturen og det at følge dem, er et afgørende parameter for at kunne udvikle åbne strategier med en orientering i den rigtige retning eller som i det mindste orienterer sig mod det, der er virkeligheden for vores kursister og lærere lige om lidt. Det at tilbyde moderne it-undertøttelse og arbejdsformer med it, er på vej til at blive et konkurrenceparameter mellem forskellige (sprog)skoler. Levetiden på en pc eller tablet i vores institution er i øjeblikket ca. 3 år og kapaciteten og de tekniske muligheder øges drastisk på de tre år. De mere optimistiske tekniske fremskrivninger lyder nogenlunde sådan:

En Pcs ydelse fordobles med 18 måneders intervaller
Hastigheden på fiberforbindelser fordobles hver 9. måned
Lagerkapaciteten på pcer fordobles hver 12. måned
I 2025 vil en pc til 1000 $ kunne leveres med en kapacitet, der nærmer sig et menneskes evne til at behandle og lagre data (Den er jeg nu i tvivl om men det er en populær fremstilling)

Det at teknikken er udviklet, er ikke det samme som at vi har den. Der er en latenstid i al implementering men den synes at blive kortere og kortere. Markedsføringen af it hard -og software er meget agressiv og målrettet og i stand til at skabe behov for nyanskaffelser i skolerne, så det skal nok komme.

Tendenserne relaterer til begreberne:

*Screening
*Interacting
*Sharing
*Flowing
*Accessing
*Generating

Wired.com beskæftiger sig med de kulturtransformationer teknologierne skaber i samfundet på en tilgængelig måde.

Kan du genkende tendenserne i din hverdag med ikt og hvordan håndtere kulturtransformationerne i forhold til skolens/din arbejdsplads visioner om ikt og pædagogiske strategier?

Se også Kevin Kellys blog The Technicum på min blogliste

Eftertanke 2

2014

Blended learning og projektledelse? Forvirring om det centrale tema men en fin animation. Måske en procesmodel til formidling for dig?

Det er den lige vej der vises i den fine animation af et procesforløb frem mod udviklingen af et blended learningforløb. Virkeligheden er ofte en helt anden, når der arbejdes med strategi og procesudvikling. Alligevel kan klippet illustrere de nødvendige processer, der er i et projektledelsesforløb og på den måde kan det bruges pædagogisk i en organisation til at forklare processen.

Har du erfaring med brug af eksterne konsulenter til udvikling af e-læring eller blendede forløb?

Eftertanke 1

2014

Fin spoken word production. Mange likes til Anti Social Network!

Klippet kan fint indgå i et undervisningsforløb, hvor begrebet digital dannelse diskuteres. Til supplement i et kort undervisningsforløb kunne fint anvendes sitet Digitale Dilemmaer.

Skærmbillede 2014-09-16 21.33.58

Sitet er lavet af Center for digital Dannelse, Kulturstyrelsen, Frederiksberg Bibliotek og Københavns Kommune. Jeg deltog gennem 2013 i et lille forskningsnetværk, Netværk for Digital Dannelse med to ph.d. tilknyttet. Vi arbejdede på en definition af begrebet. Som klippet antyder, er vi aktører i mange forskellige arenaer og dannelsesbegrebet udfolder sig kontekstualiseret. Som pædagog vil man også have forskellige positioner ud fra det grundlæggende menneske -og læringssyn man har. Det kommer der et indlæg om senere på denne blog.

Note om blog som æstetisk læreproces

zinker venstre
Indrømmet, der går langt mere tid med designovervejelser end forventet. Det er en æstetisk læreproces og en udforskning af interaktionsmuligheder.

2014

Hvorfor bruge tid på designet, når det egentlig kan klares med en enkel baggrund og nogle gode fremsættende og debatterende tekster?

Bloggen er ikke bare flader af design og grafik med flader af tekster og tekstlag. Bloggen repræsenterer noget mere, en tilstedeværelse. 

Jeg lærer at forstå bloggen, som objekt gennem min forbindelse med den, både som kommunikationsværktøj men også som æstetisk produkt.

Jeg har som reference til “krop” valgt en krop i skulpturel form som forsidetema. Al den søgen efter et æstetisk udtryk og interaktion med egne og læsernes sanser, er et udtryk for søgen efter en kropslig kinæstetisk oplevelse af bloggen gennem skærmen og tastaturet- og samtidig selv at forsøge at skabe en tilstedeværelse i den digitale verden. Knapper og farver, hypertekst og lag på lag. Det er at gå på opdagelse i designet såvel som indholdet. Man kunne spørge: hvad er kroppens kulturelle position i “en digitaliseret æstetisk netværkskultur”? Jeg er til stede gennem bloggen æstetiske udtryk og indholdet.

Det digitale element tilbyder desuden mulighed for omfattende manipulation med brugerfladen og det er inspirerende.

Måske er det, der virker som selvfremstilling og selviscenesættelse i virkeligheden et forsøg på at være til stede i det digitale miljø?

Ok, bloggen skal helst efterlade et indtryk og give et aftryk af personligheden bag. Men den er også et æstetisk produkt.

Hvad er digital æstetik?

Alle finder et personligt udtryk på deres blogge. Jeg har lagt links ind til alle medstuderendes blogge og kigget rundt. Mon ikke temaet æstetik kommer på dagsordnen i kernemodul 2 “Interaktionsdesign”? Der er mange mulige aspekter udover digital æstetik fx også interaktivitet,  remediering, sansemodaliteter, tid, rum og krop, digitale kunstgenrer, oplevelsesdesign, formidling m.fl.

Men jo til de mere konkrete designændringer:

– Jeg har tilføjet link-ikoner til twitter google+ linkedin til hovedsiden nederst og i blogposts nederst. Ligeledes twitter og google+ under menuen i venstre side.

– Gået min gravatar efter og lagt den ind i widgets i det udfoldelige widgetpanel i højre side. Jeg spekulerer på om alle opdager “autohide” funktionerne på hovedsiden (scroll ned og se de tre seneste posts) og min keywordsektion i tekstwidgeten i højre menu. Designet er ikke så godt til at rumme min bio, hvorfor jeg bruger gravataren.

– Jeg har taget hul på en about.me side men synes det blev for meget. About.me er en biografiside, der kan tilknyttes blogge m.v.

– Jeg fjernede den ramme, der lå på tværs af hovedsiden med mine keywords i, fordi den gav et rodet indtryk. Jeg er efter at have tilpasset forsidebillede og tekst lidt mere tilfreds.

– Jeg har arbejdet lidt i CSS for at ændre på tekstformatet på forsiden men det blev kun nogenlunde godt.

Det sidste jeg nåede i dag var at tilføje mit eget ikon til min wordpressbruger, der ses som et lille billede foran blogtitlen Mørkeberg.  Jeg håber de samlede ændringer, giver en bedre oplevelse for de som lander på bloggen.

Billederne er lidt tunge endnu og skal komprimeres mere for at give en hurtigere responstid. En langsom responstid kan få gæster til at klikke videre.

Jeg ville egentlig gerne have afsluttet med et computergenereret digt lavet af Ray Kurzweils program Ray Kurzweils Cybernetic Poet men det kører kun på windows xp eller ældre. Det kræver lige en gammel pc og det har jeg ikke.

Hvis du har en xp-maskine kan du jo prøve det. Det kan generere interessante digte.

Næste skridt er at kigge på widgets, rydde mere op i design og måske lave en feedbackfunktion, så bloggen kan rates af gæster.

God weekend

Pædagogiske hjemmesider og blogge

Pædagogiske hjemmesider/blogge 

2014

Hvilke it-systemer skal vi vælge til skolen?

Det er et populært tema blandt lærere, pædagogiske it-konsulenter og ledelsesteams landet over. Udvælgelsen af det rigtige system aktiverer et helt markedsføringscirkus, der køres med sikker hånd fra de mange leverandører af it-materiel og it-systemer til landets uddannelsesinstitutioner. De er i stand til at skabe behov og sælger ofte nogle meget omfattende it-løsninger. Udgangspunktet for tilbudene er ofte nogle hypede systemer fx Moodle, Google Education, It´s Learning, Fronter m.fl., hvor de ulemper, der er ved systemerne for brugerne ikke fremhæves. Der findes ikke perfekte it-systemer til at understøtte undervisningen med, ihvertfald ikke i mit fagområde.

Det samme gælder faktisk forlagene, som ikke tør satse på lidt større platforme til i-bøger i dansk som andetsprog. Resultatet er nogle materialer, som er forholdsvis begrænsede i funktionalitet sammenlignet med i-bøger fra fx gymnasieområdet.

Faktum er at brug af it, ligesom alle mulige andre kulturredskaber forudsætter en kritisk tilgang og udviklingen af en fagrelevant didaktik, et område langt d fleste uddannelsesinstitutioner i Danmark har forsømt og fortsat negliserer. De kommende år med overflod af it og en masse centralt udstukne digitaliseringskrav vil vise om uddannelsesområdet kan mande sig op til opgaven at gøre didaktik og dannelse til kernekompetencer hos undervisere og pædagogiske ledere.

Jeg skrev i foråret 2013 en artikel til Undervisningsministeriet, Danskuddannelsesenhedens tidsskrift Det flyvende Tæppe, hvor jeg argumenterer for at sprogcentrene i højere grad burde bruge ressourcer på lærernes efteruddannelse og skrue ned for de altomfattende systemløsninger. Se: Det flyvende tæppe. Læs mere her s.14-19 “Hvad med didaktikken i det digitale Sprogcenter?”

Så hvorfor ikke prøve noget andet?

Brug noget it som er let tilgængeligt og let at lære og som bruges privat, her tænkes på en almindelig hjemmeside med en blog. Udfordringen i, at tage det i brug er, at få nogle lærere til at engagere sig og bruge tid på det tekniske altså sitets back end og lære editorens funktioner at kende. Det pædagogiske følger hurtigt med i praksis, er min erfaring.

Under et besøg på Rosendale Primary School ved London sidste år så jeg en skole uden et egentligt LMS/intranet, kun med læreroprettede blogge for hver klasse som kommunikation og dokumentationsredskab. Det er da samtidrelevant it-anvendelse. Deres slogan var: “Er en blyant hurtigere at bruge, bruger vi den”. Det slogan med den praksis, der fulgte med skal ses indlejret i et lærerkollegie, som faktisk behersker samtidsrelevant it fx at oprette og vedligeholde blogge. Friheden til at vælge og kvalificeret vælge de rigtige it-redskaber skal ses med dette udgangspunkt. Det er jo lidt et drømmescenarie for en pædagogisk (it-) konsulent. 🙂

studvær 2

Bloggere i Studieværkstedet på Københavns Sprogcenter.

Vi lavede et site med 2 funktioner:

1. Det skulle fungere som tekstproduktionsværktøj med et autentisk input

2. Det skulle fungere som podcastarkiv for romanreferater produceret af kursister med en tilknyttet blog, hvor andre kursister kunne kommentere på romanreferaterne og erfaringer fra brug af dem til prøverne. (Romanerne var pensum til de interne prøver)

Sammen med 2 lærere fra skolens ene studieværksted lavede jeg sitet Studievaerkstedet.dk. Til den ene “Kanal” Nyhedsrummet lavede vi en aftale med DR Ligetil, om at måtte copy-paste deres nyheder en gang om ugen, mod at de til gengæld måtte hente kursisternes indlæg, hvor de kommenterede og diskuterede nyhederne fra Ligetil.

studieværkstedet 1

Det pædagogiske design bag ideen er, at få aktuelle nyheder ind som et undervisningsmateriale, skabe refleksion over tematikker og perspektiver samt støtte en produktion af indlæg, hvor der kommenteres på dansk i bloggen. Bloggen (WordPress) inviterer via indlæggene til dialog med andre kursister. Det hele kan foregå i skolen, på rejse med mobilen i bussen eller toget og hjemmefra. Et fuldt mobilt site med debat om nyheder.

blogposts Studieværkstedet

Den anden “Kanal” til deling af romanreferater er stadig under opbygning. Hele sitet er endnu beskyttet af kodeord men vi regner med at lukke det op her i efteråret for al trafik.

En anden pædagogisk hjemmeside under udarbejdelse med 2 andre lærere er Frivillig på dansk, som er under opbygning men skal lanceres til november. Sitet fungerer efter samme pædagogiske princip som den foregående. Lærerne arbejder med back end og producerer og vedligeholder indhold.

frivilligpådansk

Hvorfor bruge ressourcer på denne type sites?

Det korte svar er give empowerment til lærerne og ledelse og læreres fokus, energi og ressourcer mod en samtidsrelevant didaktik. At give lærerne et værktøj og erfaring med at lave et website og administrere blogformatet, således at de selv kan skabe digitale miljøer og udvikle indhold, metode og didaktik.

Så vidt så godt. Efter årsskiftet laver vi en summativ og en formativ evaluering af brug af site og blogs.

Ideen er at udvide sortimentet i takt med at vi gør os erfaringer og lærerne bliver mere sikre i at håndtere teknologien.

Se også Praksis 3 om Webradio som værktøj