Måned: oktober 2014

Lidt tanker fra et af mange små forsøg på at udvikle en didaktik i sprogundervisningen med ikt-støttede og medierede processer i sprogcentret.

Hvordan kan vi få højtuddannede udlændinge i et intensivt danskuddannelsesforløb til at producere mere og bedre mundtligt sprog på et udslusende niveau via multimodale produktioner med  ikt-værktøjer?

Kan en PBL (Projekt og Problemorienteret Læring, anvendes bl.a. på RUC og AAU ) tilgang i sprogundervisningen øge læring og øge en mere selvstændig tilegnelse af sprog?

Det var problemformuleringen en lærerkollega og jeg kom frem til skulle være drivkraften i vores afsøgning af muligheder med et af skolens nyanskaffede ipadklassesæt. Vi arbejdede i projektet med en løs projektramme med inspiration fra SMTTE-modellen. Det er min erfaring at al implementering af ikt generer nogle overvejelser om dannelsesaspekter, forudsætter en pædagogisk vision og udvikling af fagets didaktik. Dannelsesaspektet tygger vi på endnu. Den pædagogiske vision fandt jeg i Olga Dysthes social-interaktive og dialogiske læringsmodel (Dysthe 1997:51-58) med dialogen som metode og i Knud Illeris læringstrekant.

Vi kiggede på samspillet mellem socialitet, psykodynamik og tilegnelse. Tesen vi ville afprøve var om brug af dialog som metode ville skabe en bedre socialisering for den enkelte kursist ind i gruppen og dette kunne støtte den enkelte i at turde gøre mere sprog i fælleskabet. Altså mere interaktion i gruppen skaber et bedre tillidsforhold, der gør det muligt for de mere tilbageholdende kursister at få talt mere dansk trods fejl og angst for ikke at blive forstået og i sidste ende derved lære meget mere mundtligt dansk.

Som metodeinspiration til didaktikken brugte vi Gynthers didaktik 2.0 planlægningsskitse (Gynther 2010:86-89) med særligt fokus på undervisningsloops.

Figur 3.6 (Gynther 2010:84)

Vi brugte loopmodellen mere som planlægning af aktiviteter, hvor kursisterne i deres produktion arbejdede hen mod en delingsfase, hvor de reviewede hinandens produktioner, gav feedback og arbejdede videre mod et evalueringsloop, hvor læreren kom på som vejleder inden sidste stop som var præsentation i plenum med feedback og dialog.

Her forløbets egen loopmodel:

To procesmål i forløbet:

1. at få kursisterne til at tale mere dansk og glemme deres tilbageholdenhed pga den nyvundne bevidsthed om egne fejl og mangler i deres mundtlige dansk.

2. Læreren og jeg skulle afprøve en projektorienteret tilgang for at inddrage så meget autentisk mundtligt og skriftligt sprog som muligt.
Samtidig skulle vi afprøve forskellige didaktiske modeller med ikt som produktionsværktøj og procesværktøj.
Vi valgte sammen med holdet nogle overordnede temaer, der kunne bruges i feltarbejde.
Eksemplevis: Et tema om Tove Ditlevsen, kvinderoller og perioden i DK med produktion af materiale på Rungstedlund og Københavns byrum med udgangspunkt i Sluseholmen, Islands Brygge med fokus på trivsel, arkitektur og byliv.

Mit teoretiske udgangspunkt for projektet var som nævnt dels inspireret af Olga Dystes  dialogiske metode, herunder brug af autentiske spørgsmål (Dysthe 1997:62-63), optag og værdsætning og dels hendes tilgang til forholdet mellem skriftligt og mundtligt sprog. Kogt kraftigt ned er tanken, at de lingvistiske forskelle varierer med kontekst og formål mere end med, om der er skrift eller tale.  Den kontekst der kommunikeres i er mere styrende for lingvistikken end det forhold om man kommunikerer i skrift eller tale.

Der er overlap mellem den skriftlige og mundtlige kommunikation. Det er således mere afgørende om hvad man kommunikerer om og om det er situeret end om det er skrift eller tale der medier formidlingen.

Den tilgang gav mening og gjorde at vi ville forsøge os med skriftlige produktioner gjort multimodale til støtte for en overvejende mundtlig dialog til udvikling af sproget hos kursisterne. Vi prøvede med andre ord,  at praktisere en sokratisk dialog i danskundervisningen for at opnå en autentisk dialog, om de temaer kursisterne havde valgt at arbejde med.

Hvad er autentisk sprog egentlig?

Det er uklart. Der lever blandt sproglærere en opfattelse af at man kan tage autentisk talesprog og materiale fra den “virkelige hverdag” og bringe det ind i klasselokalet og arbejde med det som “autentisk”. Problemet rent sprogpædagogisk i den håndtering af begrebet “autentisk” er, at materiale der udvælges af læreren og tages ind i en klasserumskontekst ikke er autentisk længere. Sproget er taget ud af sin naturlige kontekst og ind i skolen. Træningen kan opleves som “som om” træning og virke demotiverende, ligesom de kognitive knager sproget skal hænges op på ikke aktiveres, når der er tale om “modelsprog” og “modelkontekster”. Der er meget undervisning der baseres på en sådan monologisk undervisningform. Talesprog (og skriftsproget) er altid situeret og direkte kontekstrelateret og det ville vi prøve at gøre det i langt højere grad med mobile enheder, ipads i feltarbejde. Det havde været ideelt, at kunne bruge mobiltelefoner men de apps og crossplatformtjenester vi ville/kunne bruge var ikke tilgængelige for alle på holdet. Ipads tilbød en ensartet og uniform platform og lige adgang for alle samt let adgang til deling af alle materialer og produktioner med de primære værktøjer:

Notability, som skrive/billed/lydoptageværktøj

Educreations, som interaktiv tavle til kursistpræsentation, hvor præsentationen samtidig blev optaget og delt

Explain Everything, til de mere multimodale præsentationer, hvor også video, tekst og hjemmesider kunne integreres, samles i en præsentation og deles som video

imovie, til podcast og videofortællinger eller små dokumentarer og voxpop on location under projektarbejdet. Alle delte alles produktioner via icloud (video og fotos) og gav hinanden feedback (peer reviewmodel) på tekster med lydresumeer via dropbox.

Vi forestiller os, at forløbet vil give os erfaring med:

• Hvad der kendetegner iPaden som funktionelt læremiddel
• Hvilke sproglige mål der kan realiseres med projektformen og den dialogiske metode
• En afklaring af hvilke dansk som andetsprogfaglige områder, der understøttes/ikke understøttes af iPaden/apps?
• Indblik i hvorledes kursisterne anskuer iPaden som en integreret ressource i læringsprocesserne
• Hvilke erfaringer der kan overføres til kommende iPadklasseforsøg og mobillæring på KS i det hele taget
• Hvordan opstart og afvikling af kommende projekter kan optimeres

Målet for kursister i forløbet var overordnet:

• Øget mundtlig kompetence i dansk i monolog og i samtale
• At udvikle en større selvberoenhed og strategier i forhold til at udtrykke sig på dansk i hverdagen og i klassen
• At producere sprog i realistiske kontekster og arbejde projektorienteret
• At øge kursisternes ikt-kompetencer
• At øge motivationen for -og glæden ved at lære dansk ved en anerkendende tilgang
• At de som minimum skulle bestå den afsluttende prøve i Dansk 3 med karakterer som kunne sammenlignes med andre tilsvarende hold, gerne med en bedre kvalitet i mundtligt dansk.

For at kunne arbejde selvforvaltende og være selvberoende, i det jeg nu har lært på MIL er et praksisfællesskab, forudsættes de gode rammevilkår for læring for voksne i almindelighed: at kursisterne oplever, at det der foregår er meningsfyldt, at kursisterne har indflydelse på indhold og metode, at kursisterne opfordres til at evaluere på indhold, metode og egen læring og at voksnes læring og livsvilkår er medtænkt i planlægningen. Disse rammevilkår var allerede til stede på holdet.

Rammerne, her forstået som holdets læringsmiljø i bred forstand, var optimale i forhold til at arbejde under ansvar og gerne projektorienteret. Ikt -understøttet projektorienteret og dialogisk undervisning fungerer godt i disse rammer.

For at skabe en incitamentsstruktur i forløbet og bryde nogle grænser ned, formulerede vi sammen med holdet nogle principper:

1. Vi deler alt dvs. tekst, lydfiler og billeder, alle har adgang til alt i skolen og hjemmefra via fælles dropbox og icloud. Alle programmer/apps er mappet til dedikerede mapper.

2. En aflevering vil ofte være multimodal og kræve tekstarbejde, indtaling eller videooptagelse,- herunder træning af formidling og udtale (mundtlige og kommunikative færdigheder)

3. Kursistproduktioner skal præsenteres i plenum, der gives og modtages feedback efter aftalte feedbackregler. Alle skal præsentere! Der arbejdes herefter videre med produktionerne frem mod et produkt, der kan afsluttes og lægges i portefolioen, her dropboxen.

4. Vi arbejder projekt og problemorienteret. Vi indsamler materiale og producerer on location.

5. De webapps vi anvender skal helst fungere på alle typer platforme, så deling bliver en reel mulighed mellem skole og hjem/arbejde eller vi skal kunne dele via dropbox.

Vi navigerede i forløbet med de fælles aftalte principper, Dysthes metode, vores overordnede målsætning og loopmodellen. Det var nok styring og håndterbart i hverdagen.

Kursisternes formative evaluering af selve produktionssiden:

• alle har overskredet barrierer i forhold til at tale dansk. Samtale på dansk om noget relevant indhold  fylder mere end formen. Fokus på mundtlighed i undervisningen handler mere om at kunne kommunikere ideer og tanker end at kunne præstere en korrekt talesprogssyntaks. Syntaksen bliver bedre fordi sproget hele tiden har et autentisk mål, at kommunikere noget relevant. Dialogen som metode støtter receptive og produktive færdigheder på dansk.
• bedre feedbackkultur på holdet og brug af autentiske spørgsmål stimulerer sprogproduktionen
• mere produktion i længere tid med samme temaer, mere fordybelse
• meget materiale i fællesmapper på dropbox, meget at se på, lytte til og give feedback på
• redundans i sprogtilegnelsesprocessen jf. ovenstående mere repetition af et emne og bedre ordforrådsopbygning og tilegnelse af begreber.
• øget motivation for læring og meget stor grad af aktivitet

Vores foreløbige formative evaluering af de vigtigste erfaringer i projektforløbet:

Ikt kan facilitere mange multimodale produkter og kombinationen af tekst lyd og video afleveringer generer en masse sprog og formidling. Ikt træder hurtigt i baggrunden og bliver et indforstået værktøj og fokus rettes på dialog, samarbejde og produktioner. Til sidst tænkte ingen på ipads og apps kun på produkterne og feedback

Læreren presses ud i et rolleskift mellem fagekspert, mediator, igangsætter, konsulent og det kræver øvelse. Jeg kunne ved selvsyn konstatere at klasselokalet ofte var tomt. Kursisterne sad i smågrupper rundt på skolen og i min dropbox, der er forbundet med deres var der en stadig strøm af produkter der blev uploadet.

Dialogbegrebet skal ses i forhold til 3 områder: at kursisten skal være i dialog med andre kursister, med læreren og med teksten/stoffet/produktet/mediet.

Det giver mening at arbejde med et udvidet tekstbegreb jf. Jury M. Lotman (Dysthe 1997:77) hvor “tekst” er alt der er meningsbærende tøj, maleri og måske i en digital kontekst multimodale produktioner. Det vil vi undersøge i næste projekt.

Lærerens stilladsering af kursisterne i at stille autentiske spørgsmål med optag og en høj grad af værdsætning i dialogen støtter kursisterne til selv at kunne gennemføre autentiske spørgsmål til medkursister. De var så at sige i stand til at “overtage” metoden.

Gruppen bliver måske pga de erfaringsbaserede relationer ekstra sårbar overfor udskiftning og ankomst af nye deltagere på holdet. Vi måtte indsluse nye kursister på holdet via et introduktionskursus, primært fordi arbejdsformen var ny og ukendt for dem men dels også fordi den etablerede gruppe lukkede sig om sig selv. Fællesskabet bliver mere sårbart overfor nye deltagere fordi trygheden og tilliden er forankret i relationerne.

I næste forsøg skal der være mere fokus på kursisternes didaktisering af egne forløb. Hvordan kan vi øge kvaliteten af deres uformelle videnssøgning og videnstilegnelse? Vi vil gerne prøve al lære kursisterne, hvordan der kan  arbejdes med didaktisk refleksion via inddragelse af den didaktiske trekant som refleksionsværktøj. Målet er at øge den mediekritiske forståelse af informationer på nettet  og øve hvordan de selv opstille nogle didaktiske mål for deres videnssøgning på nettet og for deres produktion af multimodalt indhold.

Hvordan skal en ikt-integrerende didaktik se ud?

Her et bud på en 5 trins planlægningsramme:
1. Den skal tage hensyn til kursistforudsætningerne.
Beskriv kursistforudsætninger, der påvirker didaktikken med it og læringen positivt eller negativt

2. Den skal tage udgangspunkt i voksenpædagogiken.
Hvilke voksenpædagogiske pointer skal tænkes med? Hvordan kan ikt virke inddragene?

3. Den skal tage udgangspunkt i sprogpædagogikken. (Eller fagets særlige pædagogik)
Hvilke sprogpædagogiske pointer skal tænkes med? Hvordan kan ikt støtte sprogpædagogisk?

4. Der skal tages hensyn til den ramme og de vilkår vores bekendtgørelse giver os af mål og rammer.
Hvilke vilkår skal tænkes med?

5. Andre forhold der skal tages i betragtning? (Lærerkompetencer, ikt-faciliteter, samarbejde med kolleger med andre læringssyn, balance mellem formel og uformel læring, kursisternes egen didaktisering)

Jeg efterlyser gode ideer og andres erfaringer med tilsvarende forløb.