Hvad med didaktikken i det digitaliserede sprogcenter?

Læreren under pres i det digitale sprogcenter?

Artikel til “Det flyvende tæppe” fra 2013

Hvordan kan vi opnå en bedre læring i sprogundervisningen i danskuddannelsen, og hvad har ikt med bedre læring at gøre? Hvordan ser det hele ud, hvis man vælger at se udviklingen af danskuddannelsen med ikt-redskaber og – tjenester som en udvikling af didaktikken, fremfor en udvikling af tekniske systemer?

Rundt omkring i landet er der mange initiativer i gang, der skal integrere ikt i det almene uddannelsessystem, på professionsuddannelserne og på universiteterne. Det sker også i danskuddannelsen på sprogcentrene. Der findes allerede mange eksempler på omfattende ikt-løsninger, hvoraf en del synes at være inspireret af undervisningspraksisser og arbejdsformer fra fag og uddannelser, hvor indholdet så at sige kan distribueres via it. I danskuddannelsen er den mundtlige kommunikation et mål i sig selv, og en del af disse løsninger understøtter i utilstrækkelig grad behovet for direkte interaktion med sproget. Sprogcentrene investerer kraftigt i it-udstyr og efteruddannelse i at bruge udstyret, men rykker det noget?

En del lærere frygter, at forestillingerne om it-satsningernes værdi og nødvendighed er et udtryk for en ny kultur, og at dette kulturfænomen skal bane vejen for reorganisering og rationalisering af deres undervisning.

ipadklasse

Sprogundervisningen af i dag tager normalt afsæt i, at tilegnelsen og konstruktion af sprog er en social og kognitiv aktivitet baseret på kommunikation og interaktion på målsproget med et relevant indhold. Indholdet i undervisningen er baseret på en ofte åben læseplan, grundbogssystemer og er forankret i en lokal praksis på sprogcentret, hvor det er kursisten og læreren, der sammen definerer relevant indhold med udgangspunkt i fagbekendtgørelsens mål og kursisternes behov. Dette er den fagfaglige og didaktiske planlægning, der fungerer i de rammer, vi har på området. Når indholdet opleves relevant af kursisterne, og metoderne der anvendes i undervisningen er passende og tilpasset den konkrete kursist, så lykkes undervisningen.

Hvordan kan denne succes maksimeres med it, og hvad er lærerens rolle i forhold til at transformere undervisningen til it-støttet undervisning?

En del skoler kaster sig modigt ud i nye omfattende koncepter og metoder, der er bygget op omkring en høj grad af it-anvendelse med de muligheder og begrænsninger, de valgte systemer giver. Det kan fx være onlineplatforme og lms (Learning Management Systems) i form af google, fronter, its learning m.fl. Der udarbejdes faste læseplaner, og undervisningen underlægges de muligheder it-systemerne giver, herunder tilpasses udvalget af undervisningsmetoder og materialer det, systemet kan understøtte. Risikoen ved på konceptbasis at implementere en form for altomfattende ikt- anvendelse er, at den kan skabe det modsatte resultat af det forventede, nemlig en pædagogisk og faglig regression med deraf følgende forringet kvalitet i undervisningen. Det didaktiske spillerum læreren har, kommer under pres, når metodefrihed og materialeudbuddet, der jo helst skal være digitalt, reduceres.

Hvad har vi fagligt og pædagogisk at gøre godt med, og hvordan undgår vi at smide det pædagogiske arvegods over bord i vores iver efter at digitalisere undervisning?

Potentialet med en mere omfattende og en større grad af helhedtænkning med ikt er stort i sprogundervisningen, og med det potentiale vækkes forestillinger om nye medierede undervisningsprocesser og læringsprocesser samt nogle helt nye læringskulturer. De nye muligheder med ikt spiller en rolle for opbruddet med den mere traditionelle sprogundervisning og kan blive et afsæt til at genopdage og redefinere sprogpædagogikken og voksenpædagogikken inden for området. Det synes, at jo bedre man er til at forudse de muligheder, der ligger lige om hjørnet ikt-mæssigt og pædagogisk, jo bedre kan man navigere i fremtidsscenarier og vurdere kvaliteten af den praksis vi har og kan få med ikt. Samtidig er det nu, hvor ikt-udviklingen for alvor er på spil, at man skal være skarp på det, man allerede kan fagligt, pædagogisk og didaktisk.

tpack

Selve it-udstyret er en lille del af investeringen og udviklingen på skolen. Den egentlige investering ligger i en udvikling af lærerens teknologiforståelse, syn på læring og kompetence i didaktisk refleksion samt i en refleksion over voksenpædagogikkens grundspørgsmål. Som lærer kommer man til at arbejde med sin teknologiske, pædagogiske og fagfaglige viden for at kunne anvende ikt på en reflekteret og professionsfaglig måde. Denne proces skal støttes bedst muligt internt ved at drage de gode pædagogiske og faglige praksisser frem.

Det er lærerens refleksion over praksis, der kommer på overarbejde. Grænsefladen mellem vores faglighed og ikt kan illustreres ved TPACK modellen.

Link: http://www.tpack.org/

Hvor bevæger almindelige menneskers brug af it i
hverdagen sig hen?
Læs: hvilke digital adfærd, brugsmønstre og kompetencer møder stadig flere kursister med i undervisningen? Der er inspiration at hente hos den visionære amerikanske blogger og it-guru Kevin Kelly

link: http://kk.org/

Kevin Kelly beskriver tendensen i vores brug af og adfærd på nettet med 6 udsagnsord:

1. Screening (Vi holder os orienteret i mange ting ofte uden at læse i dybden)

2. Interaction (Vi interagerer med mediet og apparaterne og med hinanden gennem dem)

3. Sharing (Vi deler alverdens ting via sociale medier m.v.)

4. Accessing (Vi kan tilgå information alle steder fra døgnet rundt)

5. Flowing (Vi følger strømme af information, glemmer vi at logge på i en periode sker der intet, vi kobler bare på flowet af information igen)

6. Generating (Vi skaber data og remedierer via nettet, vi skaber forskellige former for kapital).

Der ligger læringspotentiale i den måde typisk yngre kursister anvender ikt på, som undervisningen på sigt kan drage fordel af. Den kultur som den daglige omgang med nettet og webtjenester er, skaber et behov for at skolens tilstedeværelse og tilgængelighed på nettet øges markant. Det kan ske med facilitering af et digitalt tilgængeligt indhold til undervisning af høj didaktisk og sprogpædagogisk kvalitet. Potentialet ligger især i introduktion af nye måder at lære og samarbejde med andre kursister på fx i form af kollaborative aktiviteter og peer review af andres opgaver og digitale produktioner.

Kender du nogle gode apps? – er efterhånden en kendt indledning til lidt faglig og socialt samvær på lærerværelset. De digitale redskaber er ikke kun redskaber, men også processer i sig selv med deraf følgende praksisformer og nye læringsformer i klasserummet. Processerne giver nye arbejdsformer og kursistproduktioner, der ændrer vores forestilling om, hvad man kan i en undervisning og hvordan. I sidste ende vil de forandringer vores måde at bruge redskaberne på skaber, også ændre vores forståelse af læring og vores underviserrolle. Vi har brug for et begreb, der definerer de transformationer lærere og kursister er i, når undervisningen sker faciliteret af ikt og hvor mange færdigheder trænes simultant. ICT literacy begrebet kan være en vej. Begrebet omfatter både de tekniske og kognitive kompetencer, men også den adfærd, man skal mestre for at være en kompetent og reflekteret bruger af ikt. Se en definition af ict literacy her:

http://www.edu.gov.mb.ca/k12/tech/lict/overview/index.html

Nye pædagogiske it-kompetencer og praksisser med it udgør en stærk påvirkning og skaber en ny kultur omkring undervisningen. Kultur forstået som noget, vi gør mens vi lærer i en praksis, der forbinder viden og handling. I en sproglæringskontekst er kulturbegrebet set med it-briller interessant, da vi jo netop handler med det nye sprog i læringssituationer og de handlemuligheder kan understøttes af it ved brug af lyd, video m.v. De it-ressourcer og kompetencer kursisterne har primært via mobiltelefoner og sociale medier, kan sættes i spil i sprogundervisningen. Har de ingen, må skolen på sigt facilitere dem for at mindske gabet mellem kursisternes muligheder for deltagelse.

Ruben R. Puenteduras SAMR model er anvendelig,
når vi på Københavns

samr

Sprogcenter tænker i muligheder for ændring af læringsprocesser med ikt. Som en lille opgave kan man prøve at tænke nogle af de it-støttede forløb fra egen praksis ind i modellen. Hvor kan de placeres?

Link: Ruben R. Puenteduras Weblog om SAMR modellen

Hvad er god undervisning med it?

Det kan virke banalt, men en udviklingsproces for et lærerkollegium bør tage afsæt i en fælles forståelse af, hvad de begreber, vi dagligt omgiver os med, egentlig betyder for den enkelte lærer. Risikoen for at den faglige terminologi er lidt rusten er til stede. Vi har bl.a. kigget på den tyske didaktiker Hilbert Meyers oplæg til en definition af lærerens personlige teori om god undervisning i 10 kendetegn:
1. Klar strukturering af undervisningen
2. En betydelig mængde ægte læretid
3. Læringsfremmende arbejdsklima
4. Indholdsmæssig klarhed
5. Meningsdannende kommunikation
6. Metodemangfoldighed
7. Individuelle hensyn
8. Intelligent træning
9. Transparente præstationsforventninger
10. Stimulerende læremiljø.

It-løsningerne skal som minimum kunne leve op til disse krav, ikke bare formelt, men reelt i undervisningen. Skal læreprocesserne transformeres, skal vi gå meget længere. Det at få en fælles forståelse af mål og transformationer i processen er helt afgørende for at kunne sætte lærernes samlede kompetencer og erfaringer i spil. Målet er, at lærerkollegiet gennem værdidebat, kurser i pædagogik og didaktik arbejder hen imod en definition af den gode undervisning med it. Det er lærerne, som de primære aktører, der sammen med ledelsen og den pædagogiske it-konsulent skal udvikle de pædagogiske modeller og et handleberedskab, der gør det muligt at tilpasse undervisningen fremtidige muligheder. Det kræver en sikker forankring i pædagogikken og et godt indblik i de it-udviklingsstrømme samfundet – og dermed også vores kursister er i. Samtidig kræver det ledelse og planlægning af skolens samlede udvikling som organisation og strategier for hele skolens kompetenceudvikling og den modstand forandringerne nok vil give.

Den pædagogiske udvikling på Københavns Sprogcenter

Hvor skal man begynde udviklingen af en hel skole og lærernes kompetencer med ikt? Vore mål er at få lærernes pædagogiske kompetencer i spil for at få etableret de pædagogiske og didaktiske redskaber, der skal til for, at den enkelte lærer kan planlægge sin undervisning med ikt på en reflekteret og kvalificeret måde. Vi valgte at begynde med at give mulighed for at få lidt erfaring med nogle redskaber. Det at udvikle sine kompetencer med ikt er et meget større, indgribende og transformerende projekt, end de fleste kan forestille sig.

Hvorfor skal vi arbejde med redskaberne, vi vil hellere diskutere pædagogik først og siden lære eller afskrive de nye redskaber. Desværre er rationalet ikke så enkelt. Det er ikke et spørgsmål om enten eller men om enten og eller. Redskaberne åbner sig over tid med erfaringen i brug af dem, redskaberne ændrer brugernes forestillinger om ikt, på en måde man ikke kan tænke sig til, det skal opleves. Ikt i undervisningen bliver en rejse mod et ukendt mål, som man lærer at fornemme, når man stikker hånden ned i det massive flow af it-udvikling. Det handler om at få en fornemmelse af, at forandringer af de tekniske muligheder er et parameter, der skal håndteres i hverdagen. Vi har kigget på nogle inspirationskilder, der støtter vores opfattelse af den gode proces med ikt. Forskningsprojektet Technucation i lærer- og sygeplejerskeuddannelse UCC har genereret nogle foreløbige resultater, der bekræfter, at lærernes teknologiforståelse er nøglen til at igangsætte en langvarig kompetenceudvikling. Det at have hænderne i redskaberne er afgørende, fordi redskaberne også er processer i sig selv, og det opdager man først, når man bruger redskaberne. De mulighederne redskaber giver, ændrer lærerens opfattelse af, hvad der er muligt.

Læs om Technucationprojektet: http://technucation.dk/?t=tt_address&u=110&a=ba9ce3f4

Det finske forskningscenter Institute for Educational Research, University of Jyväskylä præsenterede ved et SNU it-seminar i oktober 2012 i Lund en ikt-støttet sprogundervisningsmodel for svensk som andetsprog, der tager udgangspunkt i, at læreren planlægger og udfører sin undervisning så vidt muligt på traditionel vis og ikke platformsafhængigt, men ved brug af almindeligt tilgængelige ikt-redskaber. Den bærende ide, er at det er vores måde at tænke undervisningen med ikt på, der skal udvikles, ikke selve it-teknologianvendelsen. Det er med andre ord i selve fagets didaktik, at udviklingen skal ske. Udviklingen af nye didaktiske design tager således udgangspunkt i at støtte lærerens refleksion over de valg der træffes omkring brug af it i planlægningen af undervisningen. Læs mere her: https://kielikeskus.jyu.fi/en/research-and-development

På CFUs blog kan man læse en dansk oversættelse af materialet og downloade et inspirerende refleksionsskema til brug for lærerens didaktiske overvejelser i planlægningen med inddragelse af ikt og kollaborative arbejdsformer. Se her: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=1596

Vi har i første semester 2013 arbejdet med uddannelse af superbrugere i teknisk brug af it og afholdt interne niveaudelte kurser for alle lærere. Andet semester 2013 har vi arbejdet pædagogiske oplæg og gruppearbejder med 4 temaer, der skal hjælpe en ny didaktik med it på vej. De to simultane processer siden januar 2013 er:

  1. Debat og kurser med fokus på: 1. Værdigrundlag, dannelse og digital dannelse 2. Voksen og sprogpædagogik, voksnes læring 3. E-didaktik 4. Organisationsformer og lærerens web 2.0 kompetencer. Vi har anvendt videoklip af undervisning, fokus på definition af voksenpædagogiske problemstillinger og brugt eksterne oplægsholdere til de 4 temaer
  2. Lokal udvikling via forsøg med it og vidensdeling. Deling af erfaringer fra forsøg/modelforløb internt. Praksiseksemplernes formål er at perspektivere arbejdet med de pædagogiske og didaktiske teorier.

Målet, som vi arbejder hen imod er en definition af den gode it-integrerede undervisning og beskrivelse af en pædagogisk model for en højere grad af helhedstænkning omkring brug af ikt i sprogundervisningen.

Vi har erfaret at, når ikt-redskaber og praksisser integreres i undervisningen skaber det et pres på lærerens forståelse af:

  • Formålet med undervisningen. Vel vælger voksne selv deres dannelse, men det indhold og de metoder, vi anvender i sprogcentret påvirker voksne. Hvad er egentlig sprogcentrets opgave, og hvilken digital dannelse ønsker vi at give os selv og vores kursister?
  • Undervisningens pædagogiske udgangspunkt og horisont. Gør vi nok for at imødekomme voksnes behov i forhold til læring og medindflydelse på sprogcentrets undervisning? Voksne motiveres af medindflydelse og meningsfuldhed.
  • Didaktikken. Kan vi beskrive, hvorfor vi benytter de metoder, vi gør, det indhold, vi vælger, og kan vi definere målgruppen i forhold til mål og metoder? Er det muligt at lave andre processer med webredskaber, der i højere grad transformerer den læring vi kender til noget nyt. Er vi sikre nok og reflekterende nok i vores daglige praksis som lærere?
  • Organisering af undervisningen og skolens organisering af lærernes arbejde. Lærerens rolle og identitet kommer under pres. Hvordan samarbejder man med kursister og kolleger. Hvordan håndterer skolen de nye arbejdsformer og fordeling af opgaver?

Opbygning af ny praksis gennem vidensdeling af lokale forsøg.

En måde at sikre, at lærernes erfaringer og ekspertise sættes i spil med ikt er at lave lokale veldefinerede forsøg med it i alle afskygninger. Vi arbejder med udvikling af lærerproducerede hjemmesider/i-bøger, didaktisk design af it-understøttede forløb med særligt kompetencefokus, netradio, materialeudvikling til LMS og kigger på interaktionsdesign af moodle, vores kursistintranet. Alt materialet skal fungere på mobile enheder. Der, hvor vi mener, at udviklingen virkelig sker, er i vores brug af redskaberne. Forsøg med facilitering af hold genererer nogle principper, der kan tegne det fremtidige brug af it (fra et ipadklasseforsøg):

  • Alle aktiviteter begrundes pædagogisk og didaktisk
  • Der tages som oftest udgangspunkt i autentisk materiale
  • Produktioner deles af hele klassen. Billeder og video lavet på de enkelte enheder deles pr.automatik
  • Produktionerne er tilgængelige på skolen og hjemmefra, ligeså værktøjerne. Værktøjerne skalkunne fungere uden net.
  • En ny feedbackkultur, arbejde med at give og tage konstruktiv kritik, også som peer review
  • Mobilitet. Det er muligt at producere tekster, lyd og videoklip on location
  • Produktioner er mulitmodale, dvs. en aflevering indeholder typisk tekst, lyd og billede produceretaf kursisten
  • Præsentationer i klassen optages og deles

Disse principper skaber et rum og et incitament for deling og giver mulighed for at generere et stort materiale til holdene at arbejde med. Ligeså vigtig er åbningen af klasserummet og den gensidige tillid, der fordres af kursisterne, idet der skabes meget mere sprog og feedback i undervisningen.Der er ingen genveje at se til skabelse af i-sprogcentret. Kompetenceudviklingen og tilpasning af skolen som organisation sker gennem italesættelse af praksis og redefinering af skolen som organisation og lærerens trinvise reorganisering af undervisningen med ikt.

Samtidig med den pædagogiske satsning på it, er der et stigende behov for dokumentation af effekten af de mange ikt-satsninger, så der kan skabes et bedre evidensbaseret udgangspunkt for integration af ikt. Det må være det næste skridt for sprogcentrene at medvirke til undersøgelse af undervisningens effekt med en større grad af ikt-anvendelse.

7 tendenser de næste år 2-3 år for sprogcentrene:

1. Mobile enheder vil blive den primære platform. De vil fx kunne bruges synkront i undervisningen og lokalt hente småkurser og materiale på nettet eller på skolens server. De er gode at samarbejde med og nemme at lave et indhold med lyd, video og til dels tekst.

2. Træning og læring kan ske i proces (performance support) fx via undervisning efter projektmetoden, flipped learning med fokus på som kursist selv at didaktisere på indhold, fremstilling og præsentation (Metakommunikerende artefakter/systemer). Materialet vil være tilgængeligt, når det behøves i processen. Animations og augmented reality programmer vil vinde større indpas.

3. Tablets og mobiltelefoner bliver det foretrukne it-redskab i undervisningen

4. LMS systemer (kursistintranet) vil ændre karakter til at blive supportsystemer i undervisningen frem for management systemer (LMS –Learning Management System). Der vil blive mulighed for tracking og nye muligheder for assessment af kursister via deres brug af LMS ́ens indhold og ressourcer. Det bliver også lettere at øge funktionaliteten og tilpasse indholdet i LMS på baggrund af trackingen. Som kursist vil man på sigt få sit eget scoreboard, hvor man kan se datavisualiseringer af de aktiviteter man har gennemført.

5. Billige og tilgængelige designplatforme til spil, læringsspil. Nye billigere spildesignprogrammer vil gøre det lettere at lave spil eller simulationer. De første egentlige i-bøger til dansk som andetsprog har netop set dagens lys, men funktionalitet ved bedre interaktionsdesign vil kunne øges. Vil forlagene i fremtiden også tilbyde fx hele LMS-systemer?

6. Nye skrive og redigeringsværkstøjer med mange funktionaliteter i et program fx som Notability, hvor grænsen mellem tekst, lyd og video i produktet brydes ned. Det gør det muligt at lave omfattende digitale produkter og muliggør at kursisterne selv skaber det indhold de lærer sprog med ud fra interesser og aktuelle emner i hverdagen.

7. Personal Learning Agents, såkaldte Lærings indholds mediatorer, monitorerer nettet efter særlige søgekriterier og finder materiale og ressourcer til kursisten og læreren.

Har du lyst til, at se en grafisk præsentation af ikt-udviklingsprocessen, kan du her læse mere om it- strategien på Københavns Sprogcenter: http://prezi.com/1tshtgqd53qo/?utm_campaign=share&utm_medium=copy

Big data, store muligheder og stor indsigt måske?

2015

Kære læsere
I forbindelse med mit kursus i Learning Analytics på Master i IKT og Læring vil jeg skrive lidt om fremtidige muligheder med Big data i sprogundervisningen efterhånden som jeg opnår lidt indsigt i fagfeltet.

Jeg ser meget frem til at arbejde med Learning Analytics og dels få en bedre indsigt i hvad det dækker over og dels få mulighed for at reflektere over potentialet i anvendelsen Learning Analytics i mit eget fagfelt sprogundervisning af voksne og efteruddannelse af lærere.
Jeg er fascineret af muligheden for at tracke og lære om adfærd i VLE, om muligheden for at lave et dataopsamlingsdesign i et læringsmiljø med definition af keypoints, tracking, feedback og grading. Jeg er også meget nysgerrig efter viden og indsigt i hvordan man på et overordnet niveau kan definere KPIer for succes i et læringsforløb. Samtidig er jeg også bekymret over de mange måder det kan misbruges og misforstås på i undervisningssammenhænge.

Hvad er data og hvem tolker dem til hvilke formål?
Maskinlæringstankegangen er jo ikke ny. Klippet i headeren med B.F. Skinner fra 1954 sætter det lidt humoristisk i perspektiv på ”læringsmaskiner”:

Se også en nyfortolkning af det samme klip her, hvor de gamle maskiner er erstattet med ipads:

Teknologien har udviklet sig meget på 51 år men hvad med vores ideer om læring og læringsdesign?

Min bekymring omkring brug af Learning Analytics går mest på om underviseren eller den bruger, der søger mulighed for via et system at understøtte selfpaced og selfdirected laerning er i stand til at perspektivere og løfte didaktiseringen af det adaptive læringmateriale og design af de forløb de adaptive LMS baserede VLE skal indgå i.
Vi lærer alene men også sammen med andre er mit læringsteoretiske udgangspunkt. Handler Learning Analytics også om at bruge data fra andet end individuelle forløb?
Hvordan sikrer vi som pædagoger eller designere af læringsforløb, at de elementer det gode læringsrum indeholder fx i form af:
– At lære sammen med andre
– at kunne understøtte relationer mellem de lærende
– understøtte deltagernes kreativitet
– arbejde med en vidensopbygning i interaktion med andre deltagere, det at være en del af en social konstruktion
– et højt niveau af deltagelse og aktivitet
Muligheden for at deltagerne skal kunne kommunikere og anvende en dialogisk kommunikationsform er centralt i sprogundervisningen. Hvordan sætter man en ramme for brug af Learning Analytics op mod disse relationelle behov og behov for interaktion. Hvordan kan man analysere på læring via dataopsamling på deltagerne i forhold underviserens og den studerendes behov for en kvalitativ vurdering af samtale og dialog?
Det ser jeg som min udfordring i forløbet er, at få en tilstrækkelig forståelse for fagfeltets indbyggede udfordringer og far at jeg kan opnå en tilstrækkelig god forståelse af området til, at jeg kan arbejde videre med Learning Analytics på en reflekteret måde indenfor mit eget fagfelt.
Jeg ser Learning Analytics som et meget komplekst fagfelt og jeg går ydmygt ind i forløbet.

Jeg glæder mig til at opdatere denne række af indlæg og debattere med jer læsere.

IKT og flersproglighed i Norden konference

Webtransmitteret konference om IKT og flersproglighed i Norden

2014

(Videolinks er desværre inaktive på Høgskolens hjemmeside)

Netværket for Flersproglighed i Norden (FLIN) faciliterede en webbroadcastet Nordisk konference om IKT og flersproglighed i Norden i Oslo 20-21 oktober 2014. Konferencen fandt sted på Høgskolen i Oslo og Akershus, Norge

Se oplæggene her

Mit oplæg på konferencen var med temaet: Hvordan kan man skabe innovativ pædagogik med digitale ressourcer? 

Se oplægget her fra 12:30 frem

Oplæggets overordnede tema er redidaktisering med ikt.

I mit oplæg kobler jeg praksisrefleksioner over processerne og produkterne fra 3 gennemførte pædagogiske forsøg mod teori om:

1. lærernes udviklingsarbejde som innovativ proces med reference til Otto Scharmers U-teori og Lottes Darsøs beskrivelse af innovativ pædagogik

2. didaktisk og pædagogiske metode med udgangspunkt i bl.a. Olga Dysthes social-interaktive og dialogiske læringsmodel

Se min prezi her

Læs om forsøgene Mere sprog med multimodale produktioner? og Pædagogiske hjemmesider og blogge 

Konferencen transmitteres via HIOA-tv (Høgskolen i Oslo og Akershus). Her finder du mere  information om oplæggene: Oplægsholdere og temaer

Konferencens formål:
Fokus på udvikling af kvalitet og innovation af sprogudvikling og læring rettet mod flersproglige børn, elever, voksne i Norden (med et majoritetssprog som andetsprog)
Fremme brug af IKT som ressource til at styrke interessen for de nordiske sprog som andetsprog
Facilitere møder og udveksling mellem faggrupper og forskellige sektorer

Konferencens indhold:
Konferencens behandler via de mange oplæg og parallelseminarer de muligheder som digitale medier tilbyder i arbejdet med flersproglige elevers sprog- og kundskabsudvikling. Se programmet her: Streaming av konferansen IKT og flerspråklighet i Norden 20. og 21. oktober 2014

Se Olaf Husby fra NTNU og Peppi Taalas fra Universitetet i Javäskyla her:

Afspil video

Temaer:

Hvad findes der af værktøjer og praksisser i dag?
Hvordan benyttes de digitale verktøjer i dag?
Hvordan skabes innovative redskaber og processer?
Hvordan skabes innovativ pædagogik ved hjælp af digitale ressourcer?
Hvordan kan man benytte IKT i sprogundervisningen?
Nye behov – pædagogik og læremiddelsudviklere mødes
Forskning og evaluering af IKT-ressourser i sprogundervisningen
Hvilke digitale kompetencer behøves i arbejdslivet?
Hvordan introduceres skolewebben for foreldrene?

Podcast som elevproduktion og læringsressource i voksenuddannelse

 

Podcastkanaler som skoleforankret webradio,- lad alle komme til!

2014

En webradio er en platform i form af en hjemmeside eller blog til at dele filer over nettet. Det kan være podcast (Personal on Demand Casting), altså lydfiler, lydfiler med en billedside eller videofiler. De enkelte filer præsenteres på hjemmesiden eller bloggen og kan afspilles direkte herfra eller deles via itunes eller RSSfeeds, afhængigt af hvad det underliggende system understøtter.

Ideerne til en bedre udnyttelse af web 2.0 og på sigt web 3.0 ressourcerne, fik jeg for et par år siden, da jeg læste Skole 2.0 første gang. Selvom bogen primært handler om folkeskoleområdet gav den ideer til en anderledes praksis i sprogcentret.

Der findes utallige eksempler på nettet. Jeg har skelet til bl.a. disse 2:

Den2radio. Den2radio er temaopbygget som traditionel webradio med sider med introduktioner til de forskellige temaer og en tilknyttet html 5 lydafspiller. Opbygningen i de forskellige temaer med tilknyttede redaktioner og arkiver har inspireret til de forskellige kanaler i mit udkast til en webradio.

den2radio

For inspiration til opbygningen af et relevant indhold for sprogundervisningen, har jeg bl.a. kigget på det engelske Grammargirl, Quick and Dirty Tips:

grammargirl

Webradioen, er altså en podcastkanal,- et site til broadcast af materiale til sprogundervisningen. Den overordnede tanke er at skabe et autentisk indhold til træning af receptive færdigheder synkront og asynkront på dansk men i særdeleshed også at tilbyde et ægte forum, som kursisterne kan producere et “rigtigt ikke pædagogiseret” materiale til. Produktionerne skal altså stå prøven i et åbent forum, dog primært henvendt til målgrupperne kursister i sprogcentre og sproglærere. Der er mulighed for at tilknytte et element af skriftlighed via tilknytning af wordpressblogge, til de kanaler, hvor der er behov for interaktion med lytterne (læserne og seerne). Se evt. mit indlæg Praksis 2 om 2 pædagogiske hjemmesider med integrerede blogge.

Ideen er, at materialet skal kunne bruges før, under og efter undervisningen og fungere på mobile devices. Det indgår i en større satsning fra skolens side på intranetsiden i at arbejde med begrebet Learning Support System (LSS) frem for Learning Management System (LMS). Det primære forskel er at et LSS kan anvendes som blog, læremiddel og materialebank til brug i undervisningen, hvor LMS traditionelt set bruges før og efter undervisningen til kommunikation og materialedeling. Det giver nogle helt nye perspektiver i forhold til procesorienteret arbejde, produktion direkte i LSS og samarbejde mellem kursisterne. Kursisternes produktioner bliver at levende samtidsrelevant og opdateret materiale.

Webradioen omfatter følgende podcast/temakanaler:
En grammatikkanal “Sprogfrøkenen” med et ugentligt 2 minutters indlæg om dansk grammatik i et underholdende format. Inspirationen kommer direkte fra den engelske Grammar Girl.

Portrætkanalen, hvor kursister udarbejder et 5 minutters podcast-portræt af en studiekammerat. Portrættet produceres i studiet eller på ipads i imovie med en række stills til lydsiden.

København, byens liv som tema, hvor skolens podcastvalgfagshold producerer 2 minutters spots om aktuelle kulturelle tilbud eller steder at besøge i København. Produceres på ipads imovie eller mobiltelefon lydoptager.

Vis mig din arbejdsplads, hvor kursister fortæller om deres danske eller internationale arbejdsplads. Det kunne være interessant at lave det i programmet Movenote, hvor stilbilleder suppleres med en videooptagelse enten af arbejdspladsen eller af fortælleren.

Skolens liv, hvor sociale aktiviteter annonceres som podcast fx Karriereaftener, Connecting Friends m.fl.

Læreressourcer er stedet, hvor lærere i en enkel form fx med et videoklip præsenterer deres erfaringer med brug af digitale ressourcer i undervisningen eller fx key points fra kurser og uddannelse. Det kan også være interviews med fx fageksperter, der forklarer om nye metoder og teori. Ideen er at indlæggene skal inspirere til ny undervisningspraksis primært henvendt til lærere men også henvendt til kursister, der søger viden og indsigt i læringsressourcer indenfor fagene.

Det pædagogiske potentiale

Der er flere pædagogiske overvejelser, der motiverer til at prøve ideen. Muligheden for at didaktisere forløb ved at indlæg fra webradioen til flipping af dele af lektioner, altså hvor kursisterne orienterer sig i indlæg forud for klasseundervisningen.
Projektarbejde og faste workshops vi udbyder til skolens mange hold, hvor produktion til webradioen bliver en del af metoden i det didaktiske design af undervisningen.

Undervisningsmateriale to go.

Produktionsformerne, der i høj grad kan inddrage hverdagslivet og det sprog, der bruges der har et stort potentiale i forhold til at gøre undervisningen mere vedkommende. En andet forhold er mobiliteten og tilgængeligheden, hvor mobiltelefoner både bliver produktionsværktøjer on location og afspillere der anvendes til forberedelse af undervisningen.

Organiseringen af produktioner til de enkelte kanaler lægges ud til de enkelte lærerteams og de lærere, der har meldt sig som redaktører på den enkelte kanaler. Min opgave er at supportere lærere og kursister i porcessen samt at udfordre de didaktiske design lærerne kommer med.

 

Sørensen Birgitte H., Audon L.  og Levinsen K. T. (2010) Skole 2.0  Klim (p. 68-69)

Pædagogiske hjemmesider og blogge

Pædagogiske hjemmesider/blogge 

2014

Hvilke it-systemer skal vi vælge til skolen?

Det er et populært tema blandt lærere, pædagogiske it-konsulenter og ledelsesteams landet over. Udvælgelsen af det rigtige system aktiverer et helt markedsføringscirkus, der køres med sikker hånd fra de mange leverandører af it-materiel og it-systemer til landets uddannelsesinstitutioner. De er i stand til at skabe behov og sælger ofte nogle meget omfattende it-løsninger. Udgangspunktet for tilbudene er ofte nogle hypede systemer fx Moodle, Google Education, It´s Learning, Fronter m.fl., hvor de ulemper, der er ved systemerne for brugerne ikke fremhæves. Der findes ikke perfekte it-systemer til at understøtte undervisningen med, ihvertfald ikke i mit fagområde.

Det samme gælder faktisk forlagene, som ikke tør satse på lidt større platforme til i-bøger i dansk som andetsprog. Resultatet er nogle materialer, som er forholdsvis begrænsede i funktionalitet sammenlignet med i-bøger fra fx gymnasieområdet.

Faktum er at brug af it, ligesom alle mulige andre kulturredskaber forudsætter en kritisk tilgang og udviklingen af en fagrelevant didaktik, et område langt d fleste uddannelsesinstitutioner i Danmark har forsømt og fortsat negliserer. De kommende år med overflod af it og en masse centralt udstukne digitaliseringskrav vil vise om uddannelsesområdet kan mande sig op til opgaven at gøre didaktik og dannelse til kernekompetencer hos undervisere og pædagogiske ledere.

Jeg skrev i foråret 2013 en artikel til Undervisningsministeriet, Danskuddannelsesenhedens tidsskrift Det flyvende Tæppe, hvor jeg argumenterer for at sprogcentrene i højere grad burde bruge ressourcer på lærernes efteruddannelse og skrue ned for de altomfattende systemløsninger. Se: Det flyvende tæppe. Læs mere her s.14-19 “Hvad med didaktikken i det digitale Sprogcenter?”

Så hvorfor ikke prøve noget andet?

Brug noget it som er let tilgængeligt og let at lære og som bruges privat, her tænkes på en almindelig hjemmeside med en blog. Udfordringen i, at tage det i brug er, at få nogle lærere til at engagere sig og bruge tid på det tekniske altså sitets back end og lære editorens funktioner at kende. Det pædagogiske følger hurtigt med i praksis, er min erfaring.

Under et besøg på Rosendale Primary School ved London sidste år så jeg en skole uden et egentligt LMS/intranet, kun med læreroprettede blogge for hver klasse som kommunikation og dokumentationsredskab. Det er da samtidrelevant it-anvendelse. Deres slogan var: “Er en blyant hurtigere at bruge, bruger vi den”. Det slogan med den praksis, der fulgte med skal ses indlejret i et lærerkollegie, som faktisk behersker samtidsrelevant it fx at oprette og vedligeholde blogge. Friheden til at vælge og kvalificeret vælge de rigtige it-redskaber skal ses med dette udgangspunkt. Det er jo lidt et drømmescenarie for en pædagogisk (it-) konsulent. 🙂

studvær 2

Bloggere i Studieværkstedet på Københavns Sprogcenter.

Vi lavede et site med 2 funktioner:

1. Det skulle fungere som tekstproduktionsværktøj med et autentisk input

2. Det skulle fungere som podcastarkiv for romanreferater produceret af kursister med en tilknyttet blog, hvor andre kursister kunne kommentere på romanreferaterne og erfaringer fra brug af dem til prøverne. (Romanerne var pensum til de interne prøver)

Sammen med 2 lærere fra skolens ene studieværksted lavede jeg sitet Studievaerkstedet.dk. Til den ene “Kanal” Nyhedsrummet lavede vi en aftale med DR Ligetil, om at måtte copy-paste deres nyheder en gang om ugen, mod at de til gengæld måtte hente kursisternes indlæg, hvor de kommenterede og diskuterede nyhederne fra Ligetil.

studieværkstedet 1

Det pædagogiske design bag ideen er, at få aktuelle nyheder ind som et undervisningsmateriale, skabe refleksion over tematikker og perspektiver samt støtte en produktion af indlæg, hvor der kommenteres på dansk i bloggen. Bloggen (WordPress) inviterer via indlæggene til dialog med andre kursister. Det hele kan foregå i skolen, på rejse med mobilen i bussen eller toget og hjemmefra. Et fuldt mobilt site med debat om nyheder.

blogposts Studieværkstedet

Den anden “Kanal” til deling af romanreferater er stadig under opbygning. Hele sitet er endnu beskyttet af kodeord men vi regner med at lukke det op her i efteråret for al trafik.

En anden pædagogisk hjemmeside under udarbejdelse med 2 andre lærere er Frivillig på dansk, som er under opbygning men skal lanceres til november. Sitet fungerer efter samme pædagogiske princip som den foregående. Lærerne arbejder med back end og producerer og vedligeholder indhold.

frivilligpådansk

Hvorfor bruge ressourcer på denne type sites?

Det korte svar er give empowerment til lærerne og ledelse og læreres fokus, energi og ressourcer mod en samtidsrelevant didaktik. At give lærerne et værktøj og erfaring med at lave et website og administrere blogformatet, således at de selv kan skabe digitale miljøer og udvikle indhold, metode og didaktik.

Så vidt så godt. Efter årsskiftet laver vi en summativ og en formativ evaluering af brug af site og blogs.

Ideen er at udvide sortimentet i takt med at vi gør os erfaringer og lærerne bliver mere sikre i at håndtere teknologien.

Se også Praksis 3 om Webradio som værktøj

Hvordan læres 2. sprog med multimodale produktioner og en PBL tilgang?

ipadklasse 2014

Lidt tanker fra et af mange små forsøg på at udvikle en didaktik i sprogundervisningen med ikt-støttede og medierede processer i sprogcentret.

Hvordan kan vi få højtuddannede udlændinge i et intensivt danskuddannelsesforløb til at producere mere og bedre mundtligt sprog på et udslusende niveau via multimodale produktioner med  ikt-værktøjer?

Kan en PBL (Projekt og Problemorienteret Læring, anvendes bl.a. på RUC og AAU ) tilgang i sprogundervisningen øge læring og øge en mere selvstændig tilegnelse af sprog?

Det var problemformuleringen en lærerkollega og jeg kom frem til skulle være drivkraften i vores afsøgning af muligheder med et af skolens nyanskaffede ipadklassesæt. Vi arbejdede i projektet med en løs projektramme med inspiration fra SMTTE-modellen. Det er min erfaring at al implementering af ikt generer nogle overvejelser om dannelsesaspekter, forudsætter en pædagogisk vision og udvikling af fagets didaktik. Dannelsesaspektet tygger vi på endnu. Den pædagogiske vision fandt jeg i Olga Dysthes social-interaktive og dialogiske læringsmodel (Dysthe 1997:51-58) med dialogen som metode og i Knud Illeris læringstrekant.

illeris trekant Vi kiggede på samspillet mellem socialitet, psykodynamik og tilegnelse. Tesen vi ville afprøve var om brug af dialog som metode ville skabe en bedre socialisering for den enkelte kursist ind i gruppen og dette kunne støtte den enkelte i at turde gøre mere sprog i fælleskabet. Altså mere interaktion i gruppen skaber et bedre tillidsforhold, der gør det muligt for de mere tilbageholdende kursister at få talt mere dansk trods fejl og angst for ikke at blive forstået og i sidste ende derved lære meget mere mundtligt dansk.

Som metodeinspiration til didaktikken brugte vi Gynthers didaktik 2.0 planlægningsskitse (Gynther 2010:86-89) med særligt fokus på undervisningsloops.

Figur 3.6 (Gynther 2010:84)

undervisningsloops Vi brugte loopmodellen mere som planlægning af aktiviteter, hvor kursisterne i deres produktion arbejdede hen mod en delingsfase, hvor de reviewede hinandens produktioner, gav feedback og arbejdede videre mod et evalueringsloop, hvor læreren kom på som vejleder inden sidste stop som var præsentation i plenum med feedback og dialog.

Her forløbets egen loopmodel:

Skærmbillede 2014-10-20 18.19.33

To procesmål i forløbet:

1. at få kursisterne til at tale mere dansk og glemme deres tilbageholdenhed pga den nyvundne bevidsthed om egne fejl og mangler i deres mundtlige dansk.

2. Læreren og jeg skulle afprøve en projektorienteret tilgang for at inddrage så meget autentisk mundtligt og skriftligt sprog som muligt.
Samtidig skulle vi afprøve forskellige didaktiske modeller med ikt som produktionsværktøj og procesværktøj.
Vi valgte sammen med holdet nogle overordnede temaer, der kunne bruges i feltarbejde.
Eksemplevis: Et tema om Tove Ditlevsen, kvinderoller og perioden i DK med produktion af materiale på Rungstedlund og Københavns byrum med udgangspunkt i Sluseholmen, Islands Brygge med fokus på trivsel, arkitektur og byliv.

Mit teoretiske udgangspunkt for projektet var som nævnt dels inspireret af Olga Dystes  dialogiske metode, herunder brug af autentiske spørgsmål (Dysthe 1997:62-63), optag og værdsætning og dels hendes tilgang til forholdet mellem skriftligt og mundtligt sprog. Kogt kraftigt ned er tanken, at de lingvistiske forskelle varierer med kontekst og formål mere end med, om der er skrift eller tale.  Den kontekst der kommunikeres i er mere styrende for lingvistikken end det forhold om man kommunikerer i skrift eller tale.

Der er overlap mellem den skriftlige og mundtlige kommunikation. Det er således mere afgørende om hvad man kommunikerer om og om det er situeret end om det er skrift eller tale der medier formidlingen.

Den tilgang gav mening og gjorde at vi ville forsøge os med skriftlige produktioner gjort multimodale til støtte for en overvejende mundtlig dialog til udvikling af sproget hos kursisterne. Vi prøvede med andre ord,  at praktisere en sokratisk dialog i danskundervisningen for at opnå en autentisk dialog, om de temaer kursisterne havde valgt at arbejde med.

Hvad er autentisk sprog egentlig?

Det er uklart. Der lever blandt sproglærere en opfattelse af at man kan tage autentisk talesprog og materiale fra den “virkelige hverdag” og bringe det ind i klasselokalet og arbejde med det som “autentisk”. Problemet rent sprogpædagogisk i den håndtering af begrebet “autentisk” er, at materiale der udvælges af læreren og tages ind i en klasserumskontekst ikke er autentisk længere. Sproget er taget ud af sin naturlige kontekst og ind i skolen. Træningen kan opleves som “som om” træning og virke demotiverende, ligesom de kognitive knager sproget skal hænges op på ikke aktiveres, når der er tale om “modelsprog” og “modelkontekster”. Der er meget undervisning der baseres på en sådan monologisk undervisningform. Talesprog (og skriftsproget) er altid situeret og direkte kontekstrelateret og det ville vi prøve at gøre det i langt højere grad med mobile enheder, ipads i feltarbejde. Det havde været ideelt, at kunne bruge mobiltelefoner men de apps og crossplatformtjenester vi ville/kunne bruge var ikke tilgængelige for alle på holdet. Ipads tilbød en ensartet og uniform platform og lige adgang for alle samt let adgang til deling af alle materialer og produktioner med de primære værktøjer:

Notability, som skrive/billed/lydoptageværktøj

Educreations, som interaktiv tavle til kursistpræsentation, hvor præsentationen samtidig blev optaget og delt

Explain Everything, til de mere multimodale præsentationer, hvor også video, tekst og hjemmesider kunne integreres, samles i en præsentation og deles som video

imovie, til podcast og videofortællinger eller små dokumentarer og voxpop on location under projektarbejdet. Alle delte alles produktioner via icloud (video og fotos) og gav hinanden feedback (peer reviewmodel) på tekster med lydresumeer via dropbox.

Vi forestiller os, at forløbet vil give os erfaring med:

  • Hvad der kendetegner iPaden som funktionelt læremiddel
  • Hvilke sproglige mål der kan realiseres med projektformen og den dialogiske metode
  • En afklaring af hvilke dansk som andetsprogfaglige områder, der understøttes/ikke understøttes af iPaden/apps?
  • Indblik i hvorledes kursisterne anskuer iPaden som en integreret ressource i læringsprocesserne
  • Hvilke erfaringer der kan overføres til kommende iPadklasseforsøg og mobillæring på KS i det hele taget
  • Hvordan opstart og afvikling af kommende projekter kan optimeres

Målet for kursister i forløbet var overordnet:

  • Øget mundtlig kompetence i dansk i monolog og i samtale
  • At udvikle en større selvberoenhed og strategier i forhold til at udtrykke sig på dansk i hverdagen og i klassen
  • At producere sprog i realistiske kontekster og arbejde projektorienteret
  • At øge kursisternes ikt-kompetencer
  • At øge motivationen for -og glæden ved at lære dansk ved en anerkendende tilgang
  • At de som minimum skulle bestå den afsluttende prøve i Dansk 3 med karakterer som kunne sammenlignes med andre tilsvarende hold, gerne med en bedre kvalitet i mundtligt dansk.

For at kunne arbejde selvforvaltende og være selvberoende, i det jeg nu har lært på MIL er et praksisfællesskab, forudsættes de gode rammevilkår for læring for voksne i almindelighed: at kursisterne oplever, at det der foregår er meningsfyldt, at kursisterne har indflydelse på indhold og metode, at kursisterne opfordres til at evaluere på indhold, metode og egen læring og at voksnes læring og livsvilkår er medtænkt i planlægningen. Disse rammevilkår var allerede til stede på holdet.

Rammerne, her forstået som holdets læringsmiljø i bred forstand, var optimale i forhold til at arbejde under ansvar og gerne projektorienteret. Ikt -understøttet projektorienteret og dialogisk undervisning fungerer godt i disse rammer.

For at skabe en incitamentsstruktur i forløbet og bryde nogle grænser ned, formulerede vi sammen med holdet nogle principper:

1. Vi deler alt dvs. tekst, lydfiler og billeder, alle har adgang til alt i skolen og hjemmefra via fælles dropbox og icloud. Alle programmer/apps er mappet til dedikerede mapper.

2. En aflevering vil ofte være multimodal og kræve tekstarbejde, indtaling eller videooptagelse,- herunder træning af formidling og udtale (mundtlige og kommunikative færdigheder)

3. Kursistproduktioner skal præsenteres i plenum, der gives og modtages feedback efter aftalte feedbackregler. Alle skal præsentere! Der arbejdes herefter videre med produktionerne frem mod et produkt, der kan afsluttes og lægges i portefolioen, her dropboxen.

4. Vi arbejder projekt og problemorienteret. Vi indsamler materiale og producerer on location.

5. De webapps vi anvender skal helst fungere på alle typer platforme, så deling bliver en reel mulighed mellem skole og hjem/arbejde eller vi skal kunne dele via dropbox. Sluseholmen mobillæring

Vi navigerede i forløbet med de fælles aftalte principper, Dysthes metode, vores overordnede målsætning og loopmodellen. Det var nok styring og håndterbart i hverdagen.

Kursisternes formative evaluering af selve produktionssiden:

  • alle har overskredet barrierer i forhold til at tale dansk. Samtale på dansk om noget relevant indhold  fylder mere end formen. Fokus på mundtlighed i undervisningen handler mere om at kunne kommunikere ideer og tanker end at kunne præstere en korrekt talesprogssyntaks. Syntaksen bliver bedre fordi sproget hele tiden har et autentisk mål, at kommunikere noget relevant. Dialogen som metode støtter receptive og produktive færdigheder på dansk.
  • bedre feedbackkultur på holdet og brug af autentiske spørgsmål stimulerer sprogproduktionen
  • mere produktion i længere tid med samme temaer, mere fordybelse
  • meget materiale i fællesmapper på dropbox, meget at se på, lytte til og give feedback på
  • redundans i sprogtilegnelsesprocessen jf. ovenstående mere repetition af et emne og bedre ordforrådsopbygning og tilegnelse af begreber.
  • øget motivation for læring og meget stor grad af aktivitet

første præs

Vores foreløbige formative evaluering af de vigtigste erfaringer i projektforløbet:

Ikt kan facilitere mange multimodale produkter og kombinationen af tekst lyd og video afleveringer generer en masse sprog og formidling. Ikt træder hurtigt i baggrunden og bliver et indforstået værktøj og fokus rettes på dialog, samarbejde og produktioner. Til sidst tænkte ingen på ipads og apps kun på produkterne og feedback

Læreren presses ud i et rolleskift mellem fagekspert, mediator, igangsætter, konsulent og det kræver øvelse. Jeg kunne ved selvsyn konstatere at klasselokalet ofte var tomt. Kursisterne sad i smågrupper rundt på skolen og i min dropbox, der er forbundet med deres var der en stadig strøm af produkter der blev uploadet.

Dialogbegrebet skal ses i forhold til 3 områder: at kursisten skal være i dialog med andre kursister, med læreren og med teksten/stoffet/produktet/mediet.

Det giver mening at arbejde med et udvidet tekstbegreb jf. Jury M. Lotman (Dysthe 1997:77) hvor “tekst” er alt der er meningsbærende tøj, maleri og måske i en digital kontekst multimodale produktioner. Det vil vi undersøge i næste projekt.

Lærerens stilladsering af kursisterne i at stille autentiske spørgsmål med optag og en høj grad af værdsætning i dialogen støtter kursisterne til selv at kunne gennemføre autentiske spørgsmål til medkursister. De var så at sige i stand til at “overtage” metoden.

Gruppen bliver måske pga de erfaringsbaserede relationer ekstra sårbar overfor udskiftning og ankomst af nye deltagere på holdet. Vi måtte indsluse nye kursister på holdet via et introduktionskursus, primært fordi arbejdsformen var ny og ukendt for dem men dels også fordi den etablerede gruppe lukkede sig om sig selv. Fællesskabet bliver mere sårbart overfor nye deltagere fordi trygheden og tilliden er forankret i relationerne.

I næste forsøg skal der være mere fokus på kursisternes didaktisering af egne forløb. Hvordan kan vi øge kvaliteten af deres uformelle videnssøgning og videnstilegnelse? Vi vil gerne prøve al lære kursisterne, hvordan der kan  arbejdes med didaktisk refleksion via inddragelse af den didaktiske trekant som refleksionsværktøj. Målet er at øge den mediekritiske forståelse af informationer på nettet  og øve hvordan de selv opstille nogle didaktiske mål for deres videnssøgning på nettet og for deres produktion af multimodalt indhold.

Hvordan skal en ikt-integrerende didaktik se ud?

Her et bud på en 5 trins planlægningsramme:
1. Den skal tage hensyn til kursistforudsætningerne.
Beskriv kursistforudsætninger, der påvirker didaktikken med it og læringen positivt eller negativt

2. Den skal tage udgangspunkt i voksenpædagogiken.
Hvilke voksenpædagogiske pointer skal tænkes med? Hvordan kan ikt virke inddragene?

3. Den skal tage udgangspunkt i sprogpædagogikken. (Eller fagets særlige pædagogik)
Hvilke sprogpædagogiske pointer skal tænkes med? Hvordan kan ikt støtte sprogpædagogisk?

4. Der skal tages hensyn til den ramme og de vilkår vores bekendtgørelse giver os af mål og rammer.
Hvilke vilkår skal tænkes med?

5. Andre forhold der skal tages i betragtning? (Lærerkompetencer, ikt-faciliteter, samarbejde med kolleger med andre læringssyn, balance mellem formel og uformel læring, kursisternes egen didaktisering)

Jeg efterlyser gode ideer og andres erfaringer med tilsvarende forløb. 

ipads in action

Illeris Knud (2000) Læring : aktuell læringsteori i spenningsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Gyldendal Akademisk

Dysthe O.: (1997) Det flerstemmige klasserum. Klim
Gynther K (Red): (2010) Didaktik 2.0 Læremiddekultur mellem tradition og innovation Akademisk forlag