Hvad med didaktikken i det digitaliserede sprogcenter?

Læreren under pres i det digitale sprogcenter?

Artikel til “Det flyvende tæppe” fra 2013

Hvordan kan vi opnå en bedre læring i sprogundervisningen i danskuddannelsen, og hvad har ikt med bedre læring at gøre? Hvordan ser det hele ud, hvis man vælger at se udviklingen af danskuddannelsen med ikt-redskaber og – tjenester som en udvikling af didaktikken, fremfor en udvikling af tekniske systemer?

Rundt omkring i landet er der mange initiativer i gang, der skal integrere ikt i det almene uddannelsessystem, på professionsuddannelserne og på universiteterne. Det sker også i danskuddannelsen på sprogcentrene. Der findes allerede mange eksempler på omfattende ikt-løsninger, hvoraf en del synes at være inspireret af undervisningspraksisser og arbejdsformer fra fag og uddannelser, hvor indholdet så at sige kan distribueres via it. I danskuddannelsen er den mundtlige kommunikation et mål i sig selv, og en del af disse løsninger understøtter i utilstrækkelig grad behovet for direkte interaktion med sproget. Sprogcentrene investerer kraftigt i it-udstyr og efteruddannelse i at bruge udstyret, men rykker det noget?

En del lærere frygter, at forestillingerne om it-satsningernes værdi og nødvendighed er et udtryk for en ny kultur, og at dette kulturfænomen skal bane vejen for reorganisering og rationalisering af deres undervisning.

ipadklasse

Sprogundervisningen af i dag tager normalt afsæt i, at tilegnelsen og konstruktion af sprog er en social og kognitiv aktivitet baseret på kommunikation og interaktion på målsproget med et relevant indhold. Indholdet i undervisningen er baseret på en ofte åben læseplan, grundbogssystemer og er forankret i en lokal praksis på sprogcentret, hvor det er kursisten og læreren, der sammen definerer relevant indhold med udgangspunkt i fagbekendtgørelsens mål og kursisternes behov. Dette er den fagfaglige og didaktiske planlægning, der fungerer i de rammer, vi har på området. Når indholdet opleves relevant af kursisterne, og metoderne der anvendes i undervisningen er passende og tilpasset den konkrete kursist, så lykkes undervisningen.

Hvordan kan denne succes maksimeres med it, og hvad er lærerens rolle i forhold til at transformere undervisningen til it-støttet undervisning?

En del skoler kaster sig modigt ud i nye omfattende koncepter og metoder, der er bygget op omkring en høj grad af it-anvendelse med de muligheder og begrænsninger, de valgte systemer giver. Det kan fx være onlineplatforme og lms (Learning Management Systems) i form af google, fronter, its learning m.fl. Der udarbejdes faste læseplaner, og undervisningen underlægges de muligheder it-systemerne giver, herunder tilpasses udvalget af undervisningsmetoder og materialer det, systemet kan understøtte. Risikoen ved på konceptbasis at implementere en form for altomfattende ikt- anvendelse er, at den kan skabe det modsatte resultat af det forventede, nemlig en pædagogisk og faglig regression med deraf følgende forringet kvalitet i undervisningen. Det didaktiske spillerum læreren har, kommer under pres, når metodefrihed og materialeudbuddet, der jo helst skal være digitalt, reduceres.

Hvad har vi fagligt og pædagogisk at gøre godt med, og hvordan undgår vi at smide det pædagogiske arvegods over bord i vores iver efter at digitalisere undervisning?

Potentialet med en mere omfattende og en større grad af helhedtænkning med ikt er stort i sprogundervisningen, og med det potentiale vækkes forestillinger om nye medierede undervisningsprocesser og læringsprocesser samt nogle helt nye læringskulturer. De nye muligheder med ikt spiller en rolle for opbruddet med den mere traditionelle sprogundervisning og kan blive et afsæt til at genopdage og redefinere sprogpædagogikken og voksenpædagogikken inden for området. Det synes, at jo bedre man er til at forudse de muligheder, der ligger lige om hjørnet ikt-mæssigt og pædagogisk, jo bedre kan man navigere i fremtidsscenarier og vurdere kvaliteten af den praksis vi har og kan få med ikt. Samtidig er det nu, hvor ikt-udviklingen for alvor er på spil, at man skal være skarp på det, man allerede kan fagligt, pædagogisk og didaktisk.

tpack

Selve it-udstyret er en lille del af investeringen og udviklingen på skolen. Den egentlige investering ligger i en udvikling af lærerens teknologiforståelse, syn på læring og kompetence i didaktisk refleksion samt i en refleksion over voksenpædagogikkens grundspørgsmål. Som lærer kommer man til at arbejde med sin teknologiske, pædagogiske og fagfaglige viden for at kunne anvende ikt på en reflekteret og professionsfaglig måde. Denne proces skal støttes bedst muligt internt ved at drage de gode pædagogiske og faglige praksisser frem.

Det er lærerens refleksion over praksis, der kommer på overarbejde. Grænsefladen mellem vores faglighed og ikt kan illustreres ved TPACK modellen.

Link: http://www.tpack.org/

Hvor bevæger almindelige menneskers brug af it i
hverdagen sig hen?
Læs: hvilke digital adfærd, brugsmønstre og kompetencer møder stadig flere kursister med i undervisningen? Der er inspiration at hente hos den visionære amerikanske blogger og it-guru Kevin Kelly

link: http://kk.org/

Kevin Kelly beskriver tendensen i vores brug af og adfærd på nettet med 6 udsagnsord:

1. Screening (Vi holder os orienteret i mange ting ofte uden at læse i dybden)

2. Interaction (Vi interagerer med mediet og apparaterne og med hinanden gennem dem)

3. Sharing (Vi deler alverdens ting via sociale medier m.v.)

4. Accessing (Vi kan tilgå information alle steder fra døgnet rundt)

5. Flowing (Vi følger strømme af information, glemmer vi at logge på i en periode sker der intet, vi kobler bare på flowet af information igen)

6. Generating (Vi skaber data og remedierer via nettet, vi skaber forskellige former for kapital).

Der ligger læringspotentiale i den måde typisk yngre kursister anvender ikt på, som undervisningen på sigt kan drage fordel af. Den kultur som den daglige omgang med nettet og webtjenester er, skaber et behov for at skolens tilstedeværelse og tilgængelighed på nettet øges markant. Det kan ske med facilitering af et digitalt tilgængeligt indhold til undervisning af høj didaktisk og sprogpædagogisk kvalitet. Potentialet ligger især i introduktion af nye måder at lære og samarbejde med andre kursister på fx i form af kollaborative aktiviteter og peer review af andres opgaver og digitale produktioner.

Kender du nogle gode apps? – er efterhånden en kendt indledning til lidt faglig og socialt samvær på lærerværelset. De digitale redskaber er ikke kun redskaber, men også processer i sig selv med deraf følgende praksisformer og nye læringsformer i klasserummet. Processerne giver nye arbejdsformer og kursistproduktioner, der ændrer vores forestilling om, hvad man kan i en undervisning og hvordan. I sidste ende vil de forandringer vores måde at bruge redskaberne på skaber, også ændre vores forståelse af læring og vores underviserrolle. Vi har brug for et begreb, der definerer de transformationer lærere og kursister er i, når undervisningen sker faciliteret af ikt og hvor mange færdigheder trænes simultant. ICT literacy begrebet kan være en vej. Begrebet omfatter både de tekniske og kognitive kompetencer, men også den adfærd, man skal mestre for at være en kompetent og reflekteret bruger af ikt. Se en definition af ict literacy her:

http://www.edu.gov.mb.ca/k12/tech/lict/overview/index.html

Nye pædagogiske it-kompetencer og praksisser med it udgør en stærk påvirkning og skaber en ny kultur omkring undervisningen. Kultur forstået som noget, vi gør mens vi lærer i en praksis, der forbinder viden og handling. I en sproglæringskontekst er kulturbegrebet set med it-briller interessant, da vi jo netop handler med det nye sprog i læringssituationer og de handlemuligheder kan understøttes af it ved brug af lyd, video m.v. De it-ressourcer og kompetencer kursisterne har primært via mobiltelefoner og sociale medier, kan sættes i spil i sprogundervisningen. Har de ingen, må skolen på sigt facilitere dem for at mindske gabet mellem kursisternes muligheder for deltagelse.

Ruben R. Puenteduras SAMR model er anvendelig,
når vi på Københavns

samr

Sprogcenter tænker i muligheder for ændring af læringsprocesser med ikt. Som en lille opgave kan man prøve at tænke nogle af de it-støttede forløb fra egen praksis ind i modellen. Hvor kan de placeres?

Link: Ruben R. Puenteduras Weblog om SAMR modellen

Hvad er god undervisning med it?

Det kan virke banalt, men en udviklingsproces for et lærerkollegium bør tage afsæt i en fælles forståelse af, hvad de begreber, vi dagligt omgiver os med, egentlig betyder for den enkelte lærer. Risikoen for at den faglige terminologi er lidt rusten er til stede. Vi har bl.a. kigget på den tyske didaktiker Hilbert Meyers oplæg til en definition af lærerens personlige teori om god undervisning i 10 kendetegn:
1. Klar strukturering af undervisningen
2. En betydelig mængde ægte læretid
3. Læringsfremmende arbejdsklima
4. Indholdsmæssig klarhed
5. Meningsdannende kommunikation
6. Metodemangfoldighed
7. Individuelle hensyn
8. Intelligent træning
9. Transparente præstationsforventninger
10. Stimulerende læremiljø.

It-løsningerne skal som minimum kunne leve op til disse krav, ikke bare formelt, men reelt i undervisningen. Skal læreprocesserne transformeres, skal vi gå meget længere. Det at få en fælles forståelse af mål og transformationer i processen er helt afgørende for at kunne sætte lærernes samlede kompetencer og erfaringer i spil. Målet er, at lærerkollegiet gennem værdidebat, kurser i pædagogik og didaktik arbejder hen imod en definition af den gode undervisning med it. Det er lærerne, som de primære aktører, der sammen med ledelsen og den pædagogiske it-konsulent skal udvikle de pædagogiske modeller og et handleberedskab, der gør det muligt at tilpasse undervisningen fremtidige muligheder. Det kræver en sikker forankring i pædagogikken og et godt indblik i de it-udviklingsstrømme samfundet – og dermed også vores kursister er i. Samtidig kræver det ledelse og planlægning af skolens samlede udvikling som organisation og strategier for hele skolens kompetenceudvikling og den modstand forandringerne nok vil give.

Den pædagogiske udvikling på Københavns Sprogcenter

Hvor skal man begynde udviklingen af en hel skole og lærernes kompetencer med ikt? Vore mål er at få lærernes pædagogiske kompetencer i spil for at få etableret de pædagogiske og didaktiske redskaber, der skal til for, at den enkelte lærer kan planlægge sin undervisning med ikt på en reflekteret og kvalificeret måde. Vi valgte at begynde med at give mulighed for at få lidt erfaring med nogle redskaber. Det at udvikle sine kompetencer med ikt er et meget større, indgribende og transformerende projekt, end de fleste kan forestille sig.

Hvorfor skal vi arbejde med redskaberne, vi vil hellere diskutere pædagogik først og siden lære eller afskrive de nye redskaber. Desværre er rationalet ikke så enkelt. Det er ikke et spørgsmål om enten eller men om enten og eller. Redskaberne åbner sig over tid med erfaringen i brug af dem, redskaberne ændrer brugernes forestillinger om ikt, på en måde man ikke kan tænke sig til, det skal opleves. Ikt i undervisningen bliver en rejse mod et ukendt mål, som man lærer at fornemme, når man stikker hånden ned i det massive flow af it-udvikling. Det handler om at få en fornemmelse af, at forandringer af de tekniske muligheder er et parameter, der skal håndteres i hverdagen. Vi har kigget på nogle inspirationskilder, der støtter vores opfattelse af den gode proces med ikt. Forskningsprojektet Technucation i lærer- og sygeplejerskeuddannelse UCC har genereret nogle foreløbige resultater, der bekræfter, at lærernes teknologiforståelse er nøglen til at igangsætte en langvarig kompetenceudvikling. Det at have hænderne i redskaberne er afgørende, fordi redskaberne også er processer i sig selv, og det opdager man først, når man bruger redskaberne. De mulighederne redskaber giver, ændrer lærerens opfattelse af, hvad der er muligt.

Læs om Technucationprojektet: http://technucation.dk/?t=tt_address&u=110&a=ba9ce3f4

Det finske forskningscenter Institute for Educational Research, University of Jyväskylä præsenterede ved et SNU it-seminar i oktober 2012 i Lund en ikt-støttet sprogundervisningsmodel for svensk som andetsprog, der tager udgangspunkt i, at læreren planlægger og udfører sin undervisning så vidt muligt på traditionel vis og ikke platformsafhængigt, men ved brug af almindeligt tilgængelige ikt-redskaber. Den bærende ide, er at det er vores måde at tænke undervisningen med ikt på, der skal udvikles, ikke selve it-teknologianvendelsen. Det er med andre ord i selve fagets didaktik, at udviklingen skal ske. Udviklingen af nye didaktiske design tager således udgangspunkt i at støtte lærerens refleksion over de valg der træffes omkring brug af it i planlægningen af undervisningen. Læs mere her: https://kielikeskus.jyu.fi/en/research-and-development

På CFUs blog kan man læse en dansk oversættelse af materialet og downloade et inspirerende refleksionsskema til brug for lærerens didaktiske overvejelser i planlægningen med inddragelse af ikt og kollaborative arbejdsformer. Se her: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=1596

Vi har i første semester 2013 arbejdet med uddannelse af superbrugere i teknisk brug af it og afholdt interne niveaudelte kurser for alle lærere. Andet semester 2013 har vi arbejdet pædagogiske oplæg og gruppearbejder med 4 temaer, der skal hjælpe en ny didaktik med it på vej. De to simultane processer siden januar 2013 er:

  1. Debat og kurser med fokus på: 1. Værdigrundlag, dannelse og digital dannelse 2. Voksen og sprogpædagogik, voksnes læring 3. E-didaktik 4. Organisationsformer og lærerens web 2.0 kompetencer. Vi har anvendt videoklip af undervisning, fokus på definition af voksenpædagogiske problemstillinger og brugt eksterne oplægsholdere til de 4 temaer
  2. Lokal udvikling via forsøg med it og vidensdeling. Deling af erfaringer fra forsøg/modelforløb internt. Praksiseksemplernes formål er at perspektivere arbejdet med de pædagogiske og didaktiske teorier.

Målet, som vi arbejder hen imod er en definition af den gode it-integrerede undervisning og beskrivelse af en pædagogisk model for en højere grad af helhedstænkning omkring brug af ikt i sprogundervisningen.

Vi har erfaret at, når ikt-redskaber og praksisser integreres i undervisningen skaber det et pres på lærerens forståelse af:

  • Formålet med undervisningen. Vel vælger voksne selv deres dannelse, men det indhold og de metoder, vi anvender i sprogcentret påvirker voksne. Hvad er egentlig sprogcentrets opgave, og hvilken digital dannelse ønsker vi at give os selv og vores kursister?
  • Undervisningens pædagogiske udgangspunkt og horisont. Gør vi nok for at imødekomme voksnes behov i forhold til læring og medindflydelse på sprogcentrets undervisning? Voksne motiveres af medindflydelse og meningsfuldhed.
  • Didaktikken. Kan vi beskrive, hvorfor vi benytter de metoder, vi gør, det indhold, vi vælger, og kan vi definere målgruppen i forhold til mål og metoder? Er det muligt at lave andre processer med webredskaber, der i højere grad transformerer den læring vi kender til noget nyt. Er vi sikre nok og reflekterende nok i vores daglige praksis som lærere?
  • Organisering af undervisningen og skolens organisering af lærernes arbejde. Lærerens rolle og identitet kommer under pres. Hvordan samarbejder man med kursister og kolleger. Hvordan håndterer skolen de nye arbejdsformer og fordeling af opgaver?

Opbygning af ny praksis gennem vidensdeling af lokale forsøg.

En måde at sikre, at lærernes erfaringer og ekspertise sættes i spil med ikt er at lave lokale veldefinerede forsøg med it i alle afskygninger. Vi arbejder med udvikling af lærerproducerede hjemmesider/i-bøger, didaktisk design af it-understøttede forløb med særligt kompetencefokus, netradio, materialeudvikling til LMS og kigger på interaktionsdesign af moodle, vores kursistintranet. Alt materialet skal fungere på mobile enheder. Der, hvor vi mener, at udviklingen virkelig sker, er i vores brug af redskaberne. Forsøg med facilitering af hold genererer nogle principper, der kan tegne det fremtidige brug af it (fra et ipadklasseforsøg):

  • Alle aktiviteter begrundes pædagogisk og didaktisk
  • Der tages som oftest udgangspunkt i autentisk materiale
  • Produktioner deles af hele klassen. Billeder og video lavet på de enkelte enheder deles pr.automatik
  • Produktionerne er tilgængelige på skolen og hjemmefra, ligeså værktøjerne. Værktøjerne skalkunne fungere uden net.
  • En ny feedbackkultur, arbejde med at give og tage konstruktiv kritik, også som peer review
  • Mobilitet. Det er muligt at producere tekster, lyd og videoklip on location
  • Produktioner er mulitmodale, dvs. en aflevering indeholder typisk tekst, lyd og billede produceretaf kursisten
  • Præsentationer i klassen optages og deles

Disse principper skaber et rum og et incitament for deling og giver mulighed for at generere et stort materiale til holdene at arbejde med. Ligeså vigtig er åbningen af klasserummet og den gensidige tillid, der fordres af kursisterne, idet der skabes meget mere sprog og feedback i undervisningen.Der er ingen genveje at se til skabelse af i-sprogcentret. Kompetenceudviklingen og tilpasning af skolen som organisation sker gennem italesættelse af praksis og redefinering af skolen som organisation og lærerens trinvise reorganisering af undervisningen med ikt.

Samtidig med den pædagogiske satsning på it, er der et stigende behov for dokumentation af effekten af de mange ikt-satsninger, så der kan skabes et bedre evidensbaseret udgangspunkt for integration af ikt. Det må være det næste skridt for sprogcentrene at medvirke til undersøgelse af undervisningens effekt med en større grad af ikt-anvendelse.

7 tendenser de næste år 2-3 år for sprogcentrene:

1. Mobile enheder vil blive den primære platform. De vil fx kunne bruges synkront i undervisningen og lokalt hente småkurser og materiale på nettet eller på skolens server. De er gode at samarbejde med og nemme at lave et indhold med lyd, video og til dels tekst.

2. Træning og læring kan ske i proces (performance support) fx via undervisning efter projektmetoden, flipped learning med fokus på som kursist selv at didaktisere på indhold, fremstilling og præsentation (Metakommunikerende artefakter/systemer). Materialet vil være tilgængeligt, når det behøves i processen. Animations og augmented reality programmer vil vinde større indpas.

3. Tablets og mobiltelefoner bliver det foretrukne it-redskab i undervisningen

4. LMS systemer (kursistintranet) vil ændre karakter til at blive supportsystemer i undervisningen frem for management systemer (LMS –Learning Management System). Der vil blive mulighed for tracking og nye muligheder for assessment af kursister via deres brug af LMS ́ens indhold og ressourcer. Det bliver også lettere at øge funktionaliteten og tilpasse indholdet i LMS på baggrund af trackingen. Som kursist vil man på sigt få sit eget scoreboard, hvor man kan se datavisualiseringer af de aktiviteter man har gennemført.

5. Billige og tilgængelige designplatforme til spil, læringsspil. Nye billigere spildesignprogrammer vil gøre det lettere at lave spil eller simulationer. De første egentlige i-bøger til dansk som andetsprog har netop set dagens lys, men funktionalitet ved bedre interaktionsdesign vil kunne øges. Vil forlagene i fremtiden også tilbyde fx hele LMS-systemer?

6. Nye skrive og redigeringsværkstøjer med mange funktionaliteter i et program fx som Notability, hvor grænsen mellem tekst, lyd og video i produktet brydes ned. Det gør det muligt at lave omfattende digitale produkter og muliggør at kursisterne selv skaber det indhold de lærer sprog med ud fra interesser og aktuelle emner i hverdagen.

7. Personal Learning Agents, såkaldte Lærings indholds mediatorer, monitorerer nettet efter særlige søgekriterier og finder materiale og ressourcer til kursisten og læreren.

Har du lyst til, at se en grafisk præsentation af ikt-udviklingsprocessen, kan du her læse mere om it- strategien på Københavns Sprogcenter: http://prezi.com/1tshtgqd53qo/?utm_campaign=share&utm_medium=copy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.