Tag: ikt-sprogcenter

-og hvordan kortlægges det?

Det skal du vide for at kvalificere diskussionen om læringspotentialet i digitale netværk. 

2015

Graham Attwell opererer med begrebet Personal Learning Environment[1] (herefter PLE) som en samlebetegnelse for de forskellige digitale værktøjer vi i dag har til rådighed. Begrebet omfatter en forståelse af vores helt individuelle organisering af vores egen læring på nettet og at denne læring foregår i mange forskellige kontekster og situationer.[2]

PLE skal altså ikke forstås som ét digitalt værktøj, men som den schweizerkniv af værktøjer de fleste har og som typisk udgøres af noget som er arbejdsrelateret: LMS (Learning Management System fx Fronter, Moodle, It´s Learning, Meebook m.fl. CMS (Content Management System-hjemmesider), mailsystemer, kalender, lydoptagere, videoredigering, blogge, browsere, prezikonto, diverse søgemaskiner,  RSS feeds. De sociale tjenester/medier: FB, Twitter, LinkedIn, Instagram, Vine, dropbox, og også værktøjer som er uddannelsesrelaterede: OWA-webmail, AAU site for MIL, Moodle , Skype, Google Hangout og efterhånden nærmest utællelige undervisningsressourcer, i-bøger, pædagogiske sites, onlinematerialer m.v.

Attwells pointe er at læring og videnskonstruktion sker gennem alle disse værktøjer og de ressourcer, der gøres tilgængelige gennem dem og ikke kun gennem den planlagte læring. Det er egentlig en didaktisk grundproblemstilling: Didaktikken beskæftiger sig med den planlagte læring, men læringen foregår ikke kun i undervisningen.

I takt med at PLE bliver større, bliver grænserne mellem formel og uformel læring nedbrudt, og derfor bliver evnen til at se klarere og på at opdage det vi ved men som vi kan have glemt vigtigere.  Det kræver kreativitet i undervisningen. Så når Vera-John Steiner taler om, at læring der leder til kreativitet fordrer, at der arbejdes med den[3], så kan det handle om, at læreren skal være kreativ i sin inddragelse af PLE i undervisningsrummet. Underviseren skal derfor tydeliggøre værdien af PLE for kursisterne og vise mulighederne med de forskellige digitale ressourcer og netværk.

PLE i funktion kan illustreres med understående model fra artiklen: ”Developing PLEs to support work practice based learning”[4] link:http://www.openeducationeuropa.eu/da/node/133262?paper=133343

Modellen viser de loops, der støtter vidensdannelsen fra uddannelse og samspillet med praksis på arbejde som en interagerende dualitet. Begge elementer samles til ny viden og erkendelse via interaktioner i praksisfællesskabet omkring praktiseren på arbejde og læring i uddannelse. Synergien er ideel, når mere af det ene (teoretisering fra uddannelsen) øger behovet for det andet (omsættelse af teori til praksis)

Derfor, når vi i vores undervisningspraksis skal reflektere over de digitale værktøjer, vi selv bruger men i særdeleshed også de værktøjer vores kursister bruger til vidensindsamling og videnskonstruktion, er det relevant også at se på, hvordan samspillet er mellem os og værktøjerne og mellem de forskellige værktøjer. Interessant er det også at kigge på samspillet mellem sprog i uddannelse og sprog på arbejde.

Hvad er så dit PLE?

Hvilken viden henter vores kursister fx på de mange sproglæringssites, blogge, sociale fora m.v. på nettet? Det kan give rigtig god mening at finde ud af, hvordan kan man kortlægge kursisternes PLE og hvordan det efterfølgende kan bruges didaktisk i videnskonstruktionen i læringsrummet. Målet med at arbejde med bevidstgørelse af den måden vi i dag samler viden på, kan hjælpe kursisterne til at reflektere over kvaliteten af den viden og formålet med at søge den. Den uformelle læring vi alle kan opnå i vores færden på nettet skal gerne sættes i en ramme, når den bruges i undervisningen. Hvornår har du sidst set hvad der egentlig findes af gratis læringsressourcer, ofte af blandet kvalitet til danskundervisning på nettet og fx på youtube?

Hvordan kan vi lære vores kursister at didaktisere og på sigt kvalificere deres videnindsamling på nettet?

En måde at arbejde med det på kunne være at præsentere sit PLE i klassen eller i skolens LMS holdrum. Det er oplagt at bruge beskrivelserne i et pædagogisk forløb. Her kommer to enkle eksempler på skemaer jeg har lavet, der kan bruges:

Her skelnes mellem PLE, altså værktøjerne og PLN, dine digitale og fysiske netværk, du anvender til vidensindsamling og videnskonstruktion.

Donald Scön [5] omtaler to relevante begreber: reflection-in-action og reflection-on-action (note 1). Det første begreb dækker over vores muligheder/evner til at reflektere over vores praksis, mens vi er i praksissen. At der i kollaborative processer skabes rum og tid til at gøre sig meta-overvejelser. Reflection-on-action betegner Schön den proces vi kan være i, når vi er ude af praksis tager en reflekterende position, hvor vi ser på vores handlen, interageren og på metaniveau danner os (ny?) indsigt om os i praksissen.

Digitale medier kan rumme de to versioner af refleksioner (Schöns). I Kolbs univers kan man sige at i digitale medier kan vi opleve, reflektere, dele tanker, beslutte handling – de første af Kolbs faser. Selve vores handlen i praksis kan digitale medier ikke erstatte. Her kan fysiske læringsrum give rammer for handling i form af opgaveløsning, fysiske aktiviteter f.eks. i form af pbl /problem baseret lærings aktiviteter og øvelser.

Om refleksionerne i digitale medier så skaber læring forstået som udvikling af nye kompetencer med hvilke vi kan handle i vores praksis, tror jeg også er en diskussion værd. Her kunne jeg tro, at det kollaborative fællesskab der opbygges i et digitalt medie kræver mange interventioner fra lærerside for den viden der genereres der kan transfereres til praktisk handlen med sproget i et fysisk rum f.eks i klasselokalet. Transformationerne til den virkelige verden (for)bliver en udfordring for kursisten at lære at håndtere.

Kender du eksempler på anvendelse af PLE i undervisningsforløb på et sprogcenter?