april 2015 – Mørkeberg

-og hvordan kortlægges det?

Det skal du vide for at kvalificere diskussionen om læringspotentialet i digitale netværk.

2015

Graham Attwell opererer med begrebet Personal Learning Environment[1] (herefter PLE) som en samlebetegnelse for de forskellige digitale værktøjer vi i dag har til rådighed. Begrebet omfatter en forståelse af vores helt individuelle organisering af vores egen læring på nettet og at denne læring foregår i mange forskellige kontekster og situationer.[2]

PLE skal altså ikke forstås som ét digitalt værktøj, men som den schweizerkniv af værktøjer de fleste har og som typisk udgøres af noget som er arbejdsrelateret: LMS (Learning Management System fx Fronter, Moodle, It´s Learning, Meebook m.fl. CMS (Content Management System-hjemmesider), mailsystemer, kalender, lydoptagere, videoredigering, blogge, browsere, prezikonto, diverse søgemaskiner, RSS feeds. De sociale tjenester/medier: FB, Twitter, LinkedIn, Instagram, Vine, dropbox, og også værktøjer som er uddannelsesrelaterede: OWA-webmail, AAU site for MIL, Moodle , Skype, Google Hangout og efterhånden nærmest utællelige undervisningsressourcer, i-bøger, pædagogiske sites, onlinematerialer m.v.

Attwells pointe er at læring og videnskonstruktion sker gennem alle disse værktøjer og de ressourcer, der gøres tilgængelige gennem dem og ikke kun gennem den planlagte læring. Det er egentlig en didaktisk grundproblemstilling: Didaktikken beskæftiger sig med den planlagte læring, men læringen foregår ikke kun i undervisningen.

I takt med at PLE bliver større, bliver grænserne mellem formel og uformel læring nedbrudt, og derfor bliver evnen til at se klarere og på at opdage det vi ved men som vi kan have glemt vigtigere. Det kræver kreativitet i undervisningen. Så når Vera-John Steiner taler om, at læring der leder til kreativitet fordrer, at der arbejdes med den[3], så kan det handle om, at læreren skal være kreativ i sin inddragelse af PLE i undervisningsrummet. Underviseren skal derfor tydeliggøre værdien af PLE for kursisterne og vise mulighederne med de forskellige digitale ressourcer og netværk.

PLE i funktion kan illustreres med understående model fra artiklen: ”Developing PLEs to support work practice based learning”[4] link:http://www.openeducationeuropa.eu/da/node/133262?paper=133343

Modellen viser de loops, der støtter vidensdannelsen fra uddannelse og samspillet med praksis på arbejde som en interagerende dualitet. Begge elementer samles til ny viden og erkendelse via interaktioner i praksisfællesskabet omkring praktiseren på arbejde og læring i uddannelse. Synergien er ideel, når mere af det ene (teoretisering fra uddannelsen) øger behovet for det andet (omsættelse af teori til praksis)

Derfor, når vi i vores undervisningspraksis skal reflektere over de digitale værktøjer, vi selv bruger men i særdeleshed også de værktøjer vores kursister bruger til vidensindsamling og videnskonstruktion, er det relevant også at se på, hvordan samspillet er mellem os og værktøjerne og mellem de forskellige værktøjer. Interessant er det også at kigge på samspillet mellem sprog i uddannelse og sprog på arbejde.

Hvad er så dit PLE?

Hvilken viden henter vores kursister fx på de mange sproglæringssites, blogge, sociale fora m.v. på nettet? Det kan give rigtig god mening at finde ud af, hvordan kan man kortlægge kursisternes PLE og hvordan det efterfølgende kan bruges didaktisk i videnskonstruktionen i læringsrummet. Målet med at arbejde med bevidstgørelse af den måden vi i dag samler viden på, kan hjælpe kursisterne til at reflektere over kvaliteten af den viden og formålet med at søge den. Den uformelle læring vi alle kan opnå i vores færden på nettet skal gerne sættes i en ramme, når den bruges i undervisningen. Hvornår har du sidst set hvad der egentlig findes af gratis læringsressourcer, ofte af blandet kvalitet til danskundervisning på nettet og fx på youtube?

Hvordan kan vi lære vores kursister at didaktisere og på sigt kvalificere deres videnindsamling på nettet?

En måde at arbejde med det på kunne være at præsentere sit PLE i klassen eller i skolens LMS holdrum. Det er oplagt at bruge beskrivelserne i et pædagogisk forløb. Her kommer to enkle eksempler på skemaer jeg har lavet, der kan bruges:

Her skelnes mellem PLE, altså værktøjerne og PLN, dine digitale og fysiske netværk, du anvender til vidensindsamling og videnskonstruktion.

Donald Scön [5] omtaler to relevante begreber: reflection-in-action og reflection-on-action (note 1). Det første begreb dækker over vores muligheder/evner til at reflektere over vores praksis, mens vi er i praksissen. At der i kollaborative processer skabes rum og tid til at gøre sig meta-overvejelser. Reflection-on-action betegner Schön den proces vi kan være i, når vi er ude af praksis tager en reflekterende position, hvor vi ser på vores handlen, interageren og på metaniveau danner os (ny?) indsigt om os i praksissen.

Digitale medier kan rumme de to versioner af refleksioner (Schöns). I Kolbs univers kan man sige at i digitale medier kan vi opleve, reflektere, dele tanker, beslutte handling – de første af Kolbs faser. Selve vores handlen i praksis kan digitale medier ikke erstatte. Her kan fysiske læringsrum give rammer for handling i form af opgaveløsning, fysiske aktiviteter f.eks. i form af pbl /problem baseret lærings aktiviteter og øvelser.

Om refleksionerne i digitale medier så skaber læring forstået som udvikling af nye kompetencer med hvilke vi kan handle i vores praksis, tror jeg også er en diskussion værd. Her kunne jeg tro, at det kollaborative fællesskab der opbygges i et digitalt medie kræver mange interventioner fra lærerside for den viden der genereres der kan transfereres til praktisk handlen med sproget i et fysisk rum f.eks i klasselokalet. Transformationerne til den virkelige verden (for)bliver en udfordring for kursisten at lære at håndtere.

Kender du eksempler på anvendelse af PLE i undervisningsforløb på et sprogcenter?

[1] Attwell, Graham (2007). The Personal Learning Environments – the future of eLearning? eLearning Papers, vol. 2 no. 1. ISSN 1887-1542.

[2] Det er vigtigt her at skelne imellem det og det begreb der indenfor Connectivismen benævnes PLN Personal Learning Network. Will Richardson og Rob Mancabelli definerer PLN: We mean the rich set of connections each of us can make to people both our online and offline worlds who can help us with our learning pursuits. Richardseon W. og Mancabelli R.: Personal Learning Networks, Using the power of Connection to Transform Education, Solution Tre Press, 2011, p.21

[3] Steiner, Vera-John Notebooks of the Mind: Explorations of Thinking, 1997

[4] Attwell G., Heinemann L. og Kamarainen P., Developing PLEs to support work practice based learning , eLearning Papers 2013, ISSN: 1887-1542 Link: http://www.openeducationeuropa.eu/en/elearning_papers n.o 35

[5] Schön, D. A. (1987). Educating the reflective practitioner (pp. 22-40)

Læreren under pres i det digitale sprogcenter?

Artikel til “Det flyvende tæppe” fra 2013

Hvordan kan vi opnå en bedre læring i sprogundervisningen i danskuddannelsen, og hvad har ikt med bedre læring at gøre? Hvordan ser det hele ud, hvis man vælger at se udviklingen af danskuddannelsen med ikt-redskaber og – tjenester som en udvikling af didaktikken, fremfor en udvikling af tekniske systemer?

Rundt omkring i landet er der mange initiativer i gang, der skal integrere ikt i det almene uddannelsessystem, på professionsuddannelserne og på universiteterne. Det sker også i danskuddannelsen på sprogcentrene. Der findes allerede mange eksempler på omfattende ikt-løsninger, hvoraf en del synes at være inspireret af undervisningspraksisser og arbejdsformer fra fag og uddannelser, hvor indholdet så at sige kan distribueres via it. I danskuddannelsen er den mundtlige kommunikation et mål i sig selv, og en del af disse løsninger understøtter i utilstrækkelig grad behovet for direkte interaktion med sproget. Sprogcentrene investerer kraftigt i it-udstyr og efteruddannelse i at bruge udstyret, men rykker det noget?

En del lærere frygter, at forestillingerne om it-satsningernes værdi og nødvendighed er et udtryk for en ny kultur, og at dette kulturfænomen skal bane vejen for reorganisering og rationalisering af deres undervisning.

Sprogundervisningen af i dag tager normalt afsæt i, at tilegnelsen og konstruktion af sprog er en social og kognitiv aktivitet baseret på kommunikation og interaktion på målsproget med et relevant indhold. Indholdet i undervisningen er baseret på en ofte åben læseplan, grundbogssystemer og er forankret i en lokal praksis på sprogcentret, hvor det er kursisten og læreren, der sammen definerer relevant indhold med udgangspunkt i fagbekendtgørelsens mål og kursisternes behov. Dette er den fagfaglige og didaktiske planlægning, der fungerer i de rammer, vi har på området. Når indholdet opleves relevant af kursisterne, og metoderne der anvendes i undervisningen er passende og tilpasset den konkrete kursist, så lykkes undervisningen.

Hvordan kan denne succes maksimeres med it, og hvad er lærerens rolle i forhold til at transformere undervisningen til it-støttet undervisning?

En del skoler kaster sig modigt ud i nye omfattende koncepter og metoder, der er bygget op omkring en høj grad af it-anvendelse med de muligheder og begrænsninger, de valgte systemer giver. Det kan fx være onlineplatforme og lms (Learning Management Systems) i form af google, fronter, its learning m.fl. Der udarbejdes faste læseplaner, og undervisningen underlægges de muligheder it-systemerne giver, herunder tilpasses udvalget af undervisningsmetoder og materialer det, systemet kan understøtte. Risikoen ved på konceptbasis at implementere en form for altomfattende ikt- anvendelse er, at den kan skabe det modsatte resultat af det forventede, nemlig en pædagogisk og faglig regression med deraf følgende forringet kvalitet i undervisningen. Det didaktiske spillerum læreren har, kommer under pres, når metodefrihed og materialeudbuddet, der jo helst skal være digitalt, reduceres.

Hvad har vi fagligt og pædagogisk at gøre godt med, og hvordan undgår vi at smide det pædagogiske arvegods over bord i vores iver efter at digitalisere undervisning?

Potentialet med en mere omfattende og en større grad af helhedtænkning med ikt er stort i sprogundervisningen, og med det potentiale vækkes forestillinger om nye medierede undervisningsprocesser og læringsprocesser samt nogle helt nye læringskulturer. De nye muligheder med ikt spiller en rolle for opbruddet med den mere traditionelle sprogundervisning og kan blive et afsæt til at genopdage og redefinere sprogpædagogikken og voksenpædagogikken inden for området. Det synes, at jo bedre man er til at forudse de muligheder, der ligger lige om hjørnet ikt-mæssigt og pædagogisk, jo bedre kan man navigere i fremtidsscenarier og vurdere kvaliteten af den praksis vi har og kan få med ikt. Samtidig er det nu, hvor ikt-udviklingen for alvor er på spil, at man skal være skarp på det, man allerede kan fagligt, pædagogisk og didaktisk.

Selve it-udstyret er en lille del af investeringen og udviklingen på skolen. Den egentlige investering ligger i en udvikling af lærerens teknologiforståelse, syn på læring og kompetence i didaktisk refleksion samt i en refleksion over voksenpædagogikkens grundspørgsmål. Som lærer kommer man til at arbejde med sin teknologiske, pædagogiske og fagfaglige viden for at kunne anvende ikt på en reflekteret og professionsfaglig måde. Denne proces skal støttes bedst muligt internt ved at drage de gode pædagogiske og faglige praksisser frem.

Det er lærerens refleksion over praksis, der kommer på overarbejde. Grænsefladen mellem vores faglighed og ikt kan illustreres ved TPACK modellen.

Link: http://www.tpack.org/

Hvor bevæger almindelige menneskers brug af it i
hverdagen sig hen?
Læs: hvilke digital adfærd, brugsmønstre og kompetencer møder stadig flere kursister med i undervisningen? Der er inspiration at hente hos den visionære amerikanske blogger og it-guru Kevin Kelly

link: http://kk.org/

Kevin Kelly beskriver tendensen i vores brug af og adfærd på nettet med 6 udsagnsord:

1. Screening (Vi holder os orienteret i mange ting ofte uden at læse i dybden)

2. Interaction (Vi interagerer med mediet og apparaterne og med hinanden gennem dem)

3. Sharing (Vi deler alverdens ting via sociale medier m.v.)

4. Accessing (Vi kan tilgå information alle steder fra døgnet rundt)

5. Flowing (Vi følger strømme af information, glemmer vi at logge på i en periode sker der intet, vi kobler bare på flowet af information igen)

6. Generating (Vi skaber data og remedierer via nettet, vi skaber forskellige former for kapital).

Der ligger læringspotentiale i den måde typisk yngre kursister anvender ikt på, som undervisningen på sigt kan drage fordel af. Den kultur som den daglige omgang med nettet og webtjenester er, skaber et behov for at skolens tilstedeværelse og tilgængelighed på nettet øges markant. Det kan ske med facilitering af et digitalt tilgængeligt indhold til undervisning af høj didaktisk og sprogpædagogisk kvalitet. Potentialet ligger især i introduktion af nye måder at lære og samarbejde med andre kursister på fx i form af kollaborative aktiviteter og peer review af andres opgaver og digitale produktioner.

Kender du nogle gode apps? – er efterhånden en kendt indledning til lidt faglig og socialt samvær på lærerværelset. De digitale redskaber er ikke kun redskaber, men også processer i sig selv med deraf følgende praksisformer og nye læringsformer i klasserummet. Processerne giver nye arbejdsformer og kursistproduktioner, der ændrer vores forestilling om, hvad man kan i en undervisning og hvordan. I sidste ende vil de forandringer vores måde at bruge redskaberne på skaber, også ændre vores forståelse af læring og vores underviserrolle. Vi har brug for et begreb, der definerer de transformationer lærere og kursister er i, når undervisningen sker faciliteret af ikt og hvor mange færdigheder trænes simultant. ICT literacy begrebet kan være en vej. Begrebet omfatter både de tekniske og kognitive kompetencer, men også den adfærd, man skal mestre for at være en kompetent og reflekteret bruger af ikt. Se en definition af ict literacy her:

http://www.edu.gov.mb.ca/k12/tech/lict/overview/index.html

Nye pædagogiske it-kompetencer og praksisser med it udgør en stærk påvirkning og skaber en ny kultur omkring undervisningen. Kultur forstået som noget, vi gør mens vi lærer i en praksis, der forbinder viden og handling. I en sproglæringskontekst er kulturbegrebet set med it-briller interessant, da vi jo netop handler med det nye sprog i læringssituationer og de handlemuligheder kan understøttes af it ved brug af lyd, video m.v. De it-ressourcer og kompetencer kursisterne har primært via mobiltelefoner og sociale medier, kan sættes i spil i sprogundervisningen. Har de ingen, må skolen på sigt facilitere dem for at mindske gabet mellem kursisternes muligheder for deltagelse.

Ruben R. Puenteduras SAMR model er anvendelig,
når vi på Københavns

Sprogcenter tænker i muligheder for ændring af læringsprocesser med ikt. Som en lille opgave kan man prøve at tænke nogle af de it-støttede forløb fra egen praksis ind i modellen. Hvor kan de placeres?

Link: Ruben R. Puenteduras Weblog om SAMR modellen

Hvad er god undervisning med it?

Det kan virke banalt, men en udviklingsproces for et lærerkollegium bør tage afsæt i en fælles forståelse af, hvad de begreber, vi dagligt omgiver os med, egentlig betyder for den enkelte lærer. Risikoen for at den faglige terminologi er lidt rusten er til stede. Vi har bl.a. kigget på den tyske didaktiker Hilbert Meyers oplæg til en definition af lærerens personlige teori om god undervisning i 10 kendetegn:
1. Klar strukturering af undervisningen
2. En betydelig mængde ægte læretid
3. Læringsfremmende arbejdsklima
4. Indholdsmæssig klarhed
5. Meningsdannende kommunikation
6. Metodemangfoldighed
7. Individuelle hensyn
8. Intelligent træning
9. Transparente præstationsforventninger
10. Stimulerende læremiljø.

It-løsningerne skal som minimum kunne leve op til disse krav, ikke bare formelt, men reelt i undervisningen. Skal læreprocesserne transformeres, skal vi gå meget længere. Det at få en fælles forståelse af mål og transformationer i processen er helt afgørende for at kunne sætte lærernes samlede kompetencer og erfaringer i spil. Målet er, at lærerkollegiet gennem værdidebat, kurser i pædagogik og didaktik arbejder hen imod en definition af den gode undervisning med it. Det er lærerne, som de primære aktører, der sammen med ledelsen og den pædagogiske it-konsulent skal udvikle de pædagogiske modeller og et handleberedskab, der gør det muligt at tilpasse undervisningen fremtidige muligheder. Det kræver en sikker forankring i pædagogikken og et godt indblik i de it-udviklingsstrømme samfundet – og dermed også vores kursister er i. Samtidig kræver det ledelse og planlægning af skolens samlede udvikling som organisation og strategier for hele skolens kompetenceudvikling og den modstand forandringerne nok vil give.

Den pædagogiske udvikling på Københavns Sprogcenter

Hvor skal man begynde udviklingen af en hel skole og lærernes kompetencer med ikt? Vore mål er at få lærernes pædagogiske kompetencer i spil for at få etableret de pædagogiske og didaktiske redskaber, der skal til for, at den enkelte lærer kan planlægge sin undervisning med ikt på en reflekteret og kvalificeret måde. Vi valgte at begynde med at give mulighed for at få lidt erfaring med nogle redskaber. Det at udvikle sine kompetencer med ikt er et meget større, indgribende og transformerende projekt, end de fleste kan forestille sig.

Hvorfor skal vi arbejde med redskaberne, vi vil hellere diskutere pædagogik først og siden lære eller afskrive de nye redskaber. Desværre er rationalet ikke så enkelt. Det er ikke et spørgsmål om enten eller men om enten og eller. Redskaberne åbner sig over tid med erfaringen i brug af dem, redskaberne ændrer brugernes forestillinger om ikt, på en måde man ikke kan tænke sig til, det skal opleves. Ikt i undervisningen bliver en rejse mod et ukendt mål, som man lærer at fornemme, når man stikker hånden ned i det massive flow af it-udvikling. Det handler om at få en fornemmelse af, at forandringer af de tekniske muligheder er et parameter, der skal håndteres i hverdagen. Vi har kigget på nogle inspirationskilder, der støtter vores opfattelse af den gode proces med ikt. Forskningsprojektet Technucation i lærer- og sygeplejerskeuddannelse UCC har genereret nogle foreløbige resultater, der bekræfter, at lærernes teknologiforståelse er nøglen til at igangsætte en langvarig kompetenceudvikling. Det at have hænderne i redskaberne er afgørende, fordi redskaberne også er processer i sig selv, og det opdager man først, når man bruger redskaberne. De mulighederne redskaber giver, ændrer lærerens opfattelse af, hvad der er muligt.

Læs om Technucationprojektet: http://technucation.dk/?t=tt_address&u=110&a=ba9ce3f4

Det finske forskningscenter Institute for Educational Research, University of Jyväskylä præsenterede ved et SNU it-seminar i oktober 2012 i Lund en ikt-støttet sprogundervisningsmodel for svensk som andetsprog, der tager udgangspunkt i, at læreren planlægger og udfører sin undervisning så vidt muligt på traditionel vis og ikke platformsafhængigt, men ved brug af almindeligt tilgængelige ikt-redskaber. Den bærende ide, er at det er vores måde at tænke undervisningen med ikt på, der skal udvikles, ikke selve it-teknologianvendelsen. Det er med andre ord i selve fagets didaktik, at udviklingen skal ske. Udviklingen af nye didaktiske design tager således udgangspunkt i at støtte lærerens refleksion over de valg der træffes omkring brug af it i planlægningen af undervisningen. Læs mere her: https://kielikeskus.jyu.fi/en/research-and-development

På CFUs blog kan man læse en dansk oversættelse af materialet og downloade et inspirerende refleksionsskema til brug for lærerens didaktiske overvejelser i planlægningen med inddragelse af ikt og kollaborative arbejdsformer. Se her: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=1596

Vi har i første semester 2013 arbejdet med uddannelse af superbrugere i teknisk brug af it og afholdt interne niveaudelte kurser for alle lærere. Andet semester 2013 har vi arbejdet pædagogiske oplæg og gruppearbejder med 4 temaer, der skal hjælpe en ny didaktik med it på vej. De to simultane processer siden januar 2013 er:

Debat og kurser med fokus på: 1. Værdigrundlag, dannelse og digital dannelse 2. Voksen og sprogpædagogik, voksnes læring 3. E-didaktik 4. Organisationsformer og lærerens web 2.0 kompetencer. Vi har anvendt videoklip af undervisning, fokus på definition af voksenpædagogiske problemstillinger og brugt eksterne oplægsholdere til de 4 temaer
Lokal udvikling via forsøg med it og vidensdeling. Deling af erfaringer fra forsøg/modelforløb internt. Praksiseksemplernes formål er at perspektivere arbejdet med de pædagogiske og didaktiske teorier.

Målet, som vi arbejder hen imod er en definition af den gode it-integrerede undervisning og beskrivelse af en pædagogisk model for en højere grad af helhedstænkning omkring brug af ikt i sprogundervisningen.

Vi har erfaret at, når ikt-redskaber og praksisser integreres i undervisningen skaber det et pres på lærerens forståelse af:

Formålet med undervisningen. Vel vælger voksne selv deres dannelse, men det indhold og de metoder, vi anvender i sprogcentret påvirker voksne. Hvad er egentlig sprogcentrets opgave, og hvilken digital dannelse ønsker vi at give os selv og vores kursister?
Undervisningens pædagogiske udgangspunkt og horisont. Gør vi nok for at imødekomme voksnes behov i forhold til læring og medindflydelse på sprogcentrets undervisning? Voksne motiveres af medindflydelse og meningsfuldhed.
Didaktikken. Kan vi beskrive, hvorfor vi benytter de metoder, vi gør, det indhold, vi vælger, og kan vi definere målgruppen i forhold til mål og metoder? Er det muligt at lave andre processer med webredskaber, der i højere grad transformerer den læring vi kender til noget nyt. Er vi sikre nok og reflekterende nok i vores daglige praksis som lærere?
Organisering af undervisningen og skolens organisering af lærernes arbejde. Lærerens rolle og identitet kommer under pres. Hvordan samarbejder man med kursister og kolleger. Hvordan håndterer skolen de nye arbejdsformer og fordeling af opgaver?

Opbygning af ny praksis gennem vidensdeling af lokale forsøg.

En måde at sikre, at lærernes erfaringer og ekspertise sættes i spil med ikt er at lave lokale veldefinerede forsøg med it i alle afskygninger. Vi arbejder med udvikling af lærerproducerede hjemmesider/i-bøger, didaktisk design af it-understøttede forløb med særligt kompetencefokus, netradio, materialeudvikling til LMS og kigger på interaktionsdesign af moodle, vores kursistintranet. Alt materialet skal fungere på mobile enheder. Der, hvor vi mener, at udviklingen virkelig sker, er i vores brug af redskaberne. Forsøg med facilitering af hold genererer nogle principper, der kan tegne det fremtidige brug af it (fra et ipadklasseforsøg):

Alle aktiviteter begrundes pædagogisk og didaktisk
Der tages som oftest udgangspunkt i autentisk materiale
Produktioner deles af hele klassen. Billeder og video lavet på de enkelte enheder deles pr.automatik
Produktionerne er tilgængelige på skolen og hjemmefra, ligeså værktøjerne. Værktøjerne skalkunne fungere uden net.
En ny feedbackkultur, arbejde med at give og tage konstruktiv kritik, også som peer review
Mobilitet. Det er muligt at producere tekster, lyd og videoklip on location
Produktioner er mulitmodale, dvs. en aflevering indeholder typisk tekst, lyd og billede produceretaf kursisten
Præsentationer i klassen optages og deles

Disse principper skaber et rum og et incitament for deling og giver mulighed for at generere et stort materiale til holdene at arbejde med. Ligeså vigtig er åbningen af klasserummet og den gensidige tillid, der fordres af kursisterne, idet der skabes meget mere sprog og feedback i undervisningen.Der er ingen genveje at se til skabelse af i-sprogcentret. Kompetenceudviklingen og tilpasning af skolen som organisation sker gennem italesættelse af praksis og redefinering af skolen som organisation og lærerens trinvise reorganisering af undervisningen med ikt.

Samtidig med den pædagogiske satsning på it, er der et stigende behov for dokumentation af effekten af de mange ikt-satsninger, så der kan skabes et bedre evidensbaseret udgangspunkt for integration af ikt. Det må være det næste skridt for sprogcentrene at medvirke til undersøgelse af undervisningens effekt med en større grad af ikt-anvendelse.

7 tendenser de næste år 2-3 år for sprogcentrene:

1. Mobile enheder vil blive den primære platform. De vil fx kunne bruges synkront i undervisningen og lokalt hente småkurser og materiale på nettet eller på skolens server. De er gode at samarbejde med og nemme at lave et indhold med lyd, video og til dels tekst.

2. Træning og læring kan ske i proces (performance support) fx via undervisning efter projektmetoden, flipped learning med fokus på som kursist selv at didaktisere på indhold, fremstilling og præsentation (Metakommunikerende artefakter/systemer). Materialet vil være tilgængeligt, når det behøves i processen. Animations og augmented reality programmer vil vinde større indpas.

3. Tablets og mobiltelefoner bliver det foretrukne it-redskab i undervisningen

4. LMS systemer (kursistintranet) vil ændre karakter til at blive supportsystemer i undervisningen frem for management systemer (LMS –Learning Management System). Der vil blive mulighed for tracking og nye muligheder for assessment af kursister via deres brug af LMS ́ens indhold og ressourcer. Det bliver også lettere at øge funktionaliteten og tilpasse indholdet i LMS på baggrund af trackingen. Som kursist vil man på sigt få sit eget scoreboard, hvor man kan se datavisualiseringer af de aktiviteter man har gennemført.

5. Billige og tilgængelige designplatforme til spil, læringsspil. Nye billigere spildesignprogrammer vil gøre det lettere at lave spil eller simulationer. De første egentlige i-bøger til dansk som andetsprog har netop set dagens lys, men funktionalitet ved bedre interaktionsdesign vil kunne øges. Vil forlagene i fremtiden også tilbyde fx hele LMS-systemer?

6. Nye skrive og redigeringsværkstøjer med mange funktionaliteter i et program fx som Notability, hvor grænsen mellem tekst, lyd og video i produktet brydes ned. Det gør det muligt at lave omfattende digitale produkter og muliggør at kursisterne selv skaber det indhold de lærer sprog med ud fra interesser og aktuelle emner i hverdagen.

7. Personal Learning Agents, såkaldte Lærings indholds mediatorer, monitorerer nettet efter særlige søgekriterier og finder materiale og ressourcer til kursisten og læreren.

Har du lyst til, at se en grafisk præsentation af ikt-udviklingsprocessen, kan du her læse mere om it- strategien på Københavns Sprogcenter: http://prezi.com/1tshtgqd53qo/?utm_campaign=share&utm_medium=copy

Måned: april 2015

Hvad er dit PLE?

Hvad med didaktikken i det digitaliserede sprogcenter?

Please feel free to share my post:

Synes godt om dette:

Please feel free to share my post:

Synes godt om dette: